Europæiske industriorganisationer peger på en ny løsning for genanvendelse og nyttiggørelse af kompositmaterialer

Syv førende organisationer, herunder WindEurope, EuCIA og CEMBUREAU, er gået sammen for at fremhæve potentialet i cement co-processing som en metode til behandling af kompositmaterialer, der har udtjent deres levetid.

Del:

Kompositmaterialer, som kombinerer forstærkede fibre med en polymermatrix, er kendt for deres robusthed og modstandsdygtighed over for kemikalier og varme. De findes i alt fra vindmøllevinger til fly og både. Men når disse produkter har udtjent deres levetid levetid, har genanvendelse været en udfordring på grund af kompleksiteten i at adskille materialerne.

En del af løsningen kan ligge i cement co-processing. Denne metode gør det muligt at nyttiggøre kompositaffaldet, især dem med glasfibre. Samtidig kan metoden bidrage til at reducere klimapåvirkningen ved at mindske behovet for naturlige råmaterialer i cementproduktionen og erstatte fossile brændstoffer.

Metode skal anerkendes

Nu opfordrer syv europæiske industriorganisationer EU’s beslutningstagere til at anerkende fordelene ved denne metode og støtte en opskalering gennem en mere gunstig regulering.

Præsident for den europæiske kompositorganisation, EuCIA, Roberto Frassine, udtaler:

“Denne metode er ikke kun bæredygtig, men den understøtter også dekarboniseringen af Europas byggesektor.”

Flere tiltag

De syv organisationer planlægger i de kommende måneder en række yderligere tiltag for at fremme nye genanvendelsesmetoder for kompositmaterialer.

Læs mere om initiativet her: https://eucia.eu/cement-co-processing-a-sustainable-solution-for-end-of-life-composite-materials/

Læs mere om cement co-processing her: https://plast.dk/ansvarlig-haandtering-af-kompositaffald-en-vaerdifuld-ressource-for-cementindustrien/

Læs om bud på fremtidens cirkulære kompositter i https://www.project-cetec.dk/ og https://decomblades.dk