Massebalance og bionedbrydelighed er hovedtemaerne på Nordic Bioplastic Conference 2023

Nordic Bioplastic Conference 2023 går i dybden med temaerne massebalance og bionedbrydelighed. Billedet er fra sidste års konference.

Nordic Bioplastic Conference 2023 finder sted den 13. april. Bag konferencen står IDA Polymer, Teknologisk Institut, Nordisk Bioplastforening og Plastindustrien igen ’Nordic Bioplastic Conference’ i Industriens Hus i København.

Del:

Dette event er afholdt, men du kan finde billeder og præsentationer her.

Programmet for Nordic Bioplastic Conference 2023 er bredt tilrettelagt og giver deltagerne mulighed for at blive opdateret på de seneste innovationer inden for biobaseret og bionedbrydelig plast.

Materialevalg, genanvendelse og bortskaffelse af produkter er nøglefaktorer, når man planlægger bæredygtighed.

I denne sammenhæng er biobaserede plastmaterialer i stigende grad et alternativ til plast fremstillet af fossile råvarer og derfor noget man som produktudvikler eller producent bør forholde sig til. Ligeledes kan bionedbrydelig plast, som er plast, der nedbrydes til naturligt kompatible stoffer, være en måde at reducere forurening fra plast, der ikke kan indsamles til genbrug.

Samler eksperter og beslutningstagere
Den nordiske bioplastkonference 2023 samler eksperter fra hele bioplastværdikæden for at opdatere industrien om udviklingen på området. Ud over casestudier fra industrien og markeds- og anvendelsesoversigter vil arrangementet også indeholde input fra politiske beslutningstagere, certificeringsorganer og myndigheder.

I år er ’massebalance’ et tema som konferencen går i dybden med, så deltagerne forstår hvilken betydning massebalanceprincippet forventes at få i fremtiden under anvendelse af eksempelvis ISCC og REDcert systemerne. Ligeledes er der flere indlæg om emnet ’bionedbrydelighed’, herunder præsentation af Miljøstyrelsens nye rapport om emnet.

Tilmeld dig: Læs programmet og bestil din billet hér.

Billeder fra tidligere år