Plastindustrien lancerer Plastic Talk: gratis webinar for studerende

Plastic Talk er et nyt webinarkoncept for studerende på videregående uddannelser med interesse for plastmaterialer, -processer og bæredygtighed i industrien. Christina Busk, miljøpolitisk chef i Plastindustrien, er oplægsholder til det første webinar om cirkulær økonomi og plastgenanvendelse.

Del:

Webinaret ’Plastic Talk’ finder første gang sted mandag den 18. maj klokken 14:00-15:00, hvor vi sender live fra Industriens Hus i København.

Formålet med Plastic Talk er at give studerende på videregående uddannelser en let tilgængelig indgang til den nyeste viden og praksis i plastbranchen.

Webinarrækken vil med hjælp fra ekperter, fagfolk og forskere behandle emner som nye materialer og processer såsom biobaseret plast og 3D-print, samt bæredygtigt design til øget genanvendelse af plast.

Cirkulær økonomi og genanvendelse

På det første webinar vil Christina Busk, miljøpolitisk chef i Plastindustrien, præsentere forretningsmodeller for cirkulær økonomi og design til øget genbrug og genanvendelse af plast.

Der vi være fokus på forbrugerprodukter, herunder emballager og forskellige plastmaterialetyper. Efterfølgende vil der være en diskussion af highlights fra Plastindustriens nye designguide, og her vil der være mulighed for at stille spørgsmål.

Jo Dietrich, uddannelseskonsulent i Plastindustrien, er moderator til og tovholder på Plastic Talk webinarrækken.

Læs mere om Plastic Talk og tilmeld dig her.