Der var fokus på netværk og videndeling til Plastic Engineering Day 2019, som blev afholdt den 24. oktober på Danmarks Tekniske Universitet. Her blev vinderne af PROJECT PLASTIC 2019 fundet, og dagen var rig på oplæg og tid til at skabe kontakter på materiale- og karrieremessen. Se billeder og læs om dagens højdepunkter her.
Plastic Engineering Day startede klokken 10:00 torsdag den 24. oktober i Oticon Salen på DTU. Her havde mere end 30 virksomheder meldt sig på banen med en stand, hvor de i løbet af dagen fik besøg af studerende og dagens øvrige deltagere.
Standholderne havde travlt, og flere studerende var nysgerrige på at høre om, hvad den danske plastbranche har at tilbyde både i forhold til råvarer, produkter og karrieremuligheder. Messen var åben indtil den første oplægsholder gik på scenen klokken 12:00 og efterfølgende i alle dagens pauser.
Oplæg og kåring af PROJECT PLASTIC 2019
I løbet af Plastic Engineering Day kunne de fremmødte opleve oplæg fra Danfoss Cooling, AutoDesk, SolarSack, Fiberline Composites, BASF og LEGO Group.
Dagen blev afrundet med kåringen af PROJECT PLASTIC 2019. Her gik de fem finalister på scenen og præsenterede deres plastprojekter.
Alle dagens fremmødte havde mulighed for at stemme på vinderprojektet. Publikum viste sig at være enige med dommerpanelet om, hvem der skulle løbe med sejren.
Dommerpanelet bestod af Jens Peter Bredholt, adm. direktør i Kapacitet, Lars Kaufmanm, adm. direktør i Plastcom og Sofie Bejder, ingeniørstuderende ved DTU – og vinderen af PROJECT PLASTIC 2018.
De tre PROJECT PLASTIC vindere
Dette års førsteplads i PROJECT PLASTIC konkurrencen gik til de to maskiningeniørstuderende fra Aarhus Universitet Emil Buur Trads og Rasmus Dall Nielsen for deres projekt ”Frasortering af plastfolie”. De udmærkede sig i konkurrencen ved at udvikle en sorteringsmaskine, der kan frasortere blød plast fra hård plast, glas og metal, og kommercialiseringen af maskinen er allerede i gang.
Andenpladsen gik til seks ingeniørstuderende fra DTU for deres projekt ”HoneyBlock”. De har udviklet en isoleringstype lavet af 100 procent genanvendt PVC, som er lettere og stærkere end letvægtsbeton og kan fungere som et alternativt isoleringsprodukt i bærende vægge.
Tredjepladsen gik til projektet Pressure-driven injection moulding for micro replication, et speciale udarbejdet Santiago Ezquerra Quiroga, Master of Science in Materials and Manufacturing Engineering på DTU. I projektet undersøger han to metoder til valg af parametre for sprøjtestøbeprocesser. Han har testet og sammenlignet metoderne med hensyn til replikation af mikrofunktioner, processtabilitet, delmasse og svind.
Foruden titlerne kunne de tre vindere tage en check på 25.000, 10.000 og 5.000 kroner med hjem.
Plastic Engineering Day 2020 rykker til Aarhus
Plastic Engineering Day er et samarbejde mellem Danmarks tekniske universiteter og Plastindustrien.
Ambitionen er at samle branchen til en spændende dag, hvor netværk og videndeling er i fokus. Samtidig er målet at fremhæve de mange muligheder inden for både ingeniørfaget og andre faglige områder i plastindustrien, og dermed tiltrække de studerende til en spændende branche.
Til næste år rykker vi arrangementet til Aarhus, fordi vi gerne vil tættere på nogle andre plastvirksomheder og studerende.
Se billeder og tweets fra dagen:
Plastic Engineering Day er skudt i gang! Med oplæg fra @DanfossCool, @FiberlineCompos, @BASF, @LEGO_Group, @solar_sack og AutoDesk kan det kun blive en god dag på jobbet @UddJoDie @AndersNoch @rasmusgrusgaard #uddpol #engineering pic.twitter.com/c8Q1S700RU
— Christine Hoeg Hanson (@hoeghanson) October 24, 2019
#SolarSack laver forurenet vand om til rent vand vha solen☀️De skadelige bakterier bliver solbrændte og dermed ødelagte, så vandet er sikkert at drikke #startups #coolsolution #amazing #solarpasteurisation #rentdrikkevand #PlasticEngineeringDay #dtu #dtudk #Plastindustrien pic.twitter.com/KxvnPC1xG3
— Hanna Løyche (@hannaloyche) October 24, 2019
HTX elever fra @nextkbh oplever hvordan Covestro laver kemiforsøg på #PlasticEngineering Day 2019 pic.twitter.com/2mGbdodIrR
— Jo Dietrich (@UddJoDie) October 24, 2019
På #PlasticEngineeringDay @DTU m. Hanne Risgaard fra #Quantafuel for at fortælle om bæredygtige polymertrends og #ChemCycling der kan omdanne blandet plast til rene produkter og medvirke til at 50% af plast kan genanvendes i 2030 #plastindustrien #dkgreen #plast #dkpol #dkmedier pic.twitter.com/pApROieLjj
— Hanna Løyche (@hannaloyche) October 24, 2019
Tillykke til vinderne af PROJECT PLASTIC 2019! De to maskiningeniørstuderende fra @AarhusUni sikrede sig sejren med deres innovativ maskine, der kan sortere blød plast fra det øvrigt affald, så det kan genanvendes #dkgreen #innovation https://t.co/q3irbC9QjD pic.twitter.com/RgQh4spJoo
— Plastindustrien (@plastindustrien) October 25, 2019
Det relativt nye medie @CtWatchDK har skrevet om de dygtige vindere af vores talentkonkurrence Project Plastic 2019, som havde fokus på at frasortere blød plast fra andet affald: https://t.co/NkwQF6bSjE #dkgreen #dkbiz ♻️
— Plastindustrien (@plastindustrien) October 28, 2019