Gamle stillinger forgår, mens nye dukker op. Det er et vilkår i industrien, siger administrerende direktør i Primo Danmark, Claus Lykke. Han ser plasts dårlige omdømme som branchens altoverskyggende udfordring.
I måler på alt, hvad der kan måles på. Hvordan er I blevet mere effektive i forhold til tidligere?
– Det gode købmandskab handler altid om at have styr på sin forretning. Hvad koster en given vare at fremstille? Når sådan en krise som den i 2008 rammer, vil långiverne og investorer også typisk stille større krav – og det gør, at man skal være skarpere på alle parametre.
Kan I blive endnu mere effektive, end I er i dag?
– Selvfølgelig kan vi det. Det er ligesom i sportens verden, hvor man spørger, om de fysiske grænser for et 100-meter løb eller højdespring er nået. Nu er det måske bare ikke meter og centimeter, man øger, men mindre enheder. Alt – nye metoder og muligheder og viden – taler for, at selvfølgelig kan der optimeres yderligere. Og det er det, vi går efter.
Er det godt, at I som industri kan tjene flere penge med færre medarbejdere, end I havde tidligere?
– Det ved jeg ikke. Det er det måske nok, men det er jo en udvikling, vi har været igennem lige siden landbrugsdagene. Så kan man kalde det disruption, eller hvad man nu vil, det er bare nogle nye vilkår. Det er jo ikke noget, vi som virksomhed har besluttet – det er grundlæggende noget, du og jeg som forbrugere har valgt, for vi vil gerne have vores varer billigere og billigere og billigere, og så skeler man lige pludselig mindre til, hvor de kommer fra. Men i de her opgangstider bliver man måske lidt mere villig til at betale mere for sine varer, hvis forholdene i øvrigt er i orden. Og det kan måske være med til at ændre situationen lidt.
Mens antallet af jobs i den danske plastindustri er faldet med 19 procent, er antallet af jobs vokset i Europa generelt. Kan man tale om, at det kan være problematisk, at antallet af jobs falder herhjemme, men stiger i de lande, vi konkurrerer med?
– Det kan du isoleret set godt sige, men hvis man kigger på statistikken, kan man se, at de store årgange er ved at være væk, og at det vælter ind med mindre årgange. Så havde vi den samme arbejdsstyrke som tidligere, ville det da være et problem. Men vi kommer til at mangle ressourcer til helt nye og andre typer stillinger i fremtiden.
Men du ser ikke en risiko for brain-drain i den danske branche, hvor der kan gå viden og knowhow tabt?
– Det er jo en udvikling, der er sket, for tidligere kom du med dit stempelkort og lavede de samme ting dag ud og dag ind. Det gør man måske stadig i nogle lande, men herhjemme løser man nogle andre funktioner end for 30 år siden. Det gør, at vi i dag kan nå mere med færre folk. Samtidig er der folk, som dygtiggør sig og får nye stillinger, plus at der kommer industrirobotter ind og overtaget noget af det ensidigt gentagne arbejde, som jo alligevel ikke er til gavn for helbredet. Læg dertil ny lovgivning om, hvor meget man må løfte osv. Så vilkårene ændrer sig hele tiden.
Hvordan undgår I, at du står i 2020 og mangler faglært arbejdskraft?
– Vi skal selv gøre en indsats og påvirke de uddannelsesretninger, der nu findes, så unge mennesker ikke alle skal være jurister og dataloger. Det skal også være hipt at være mekaniker eller plastmager. Det er vores opgave at gøre det interessant. Ligesom vi skal markedsføre de nye teknologistillinger, vi måske ikke kan beskrive i dag, men som vil opstå i morgen.
Ser du udfordringer, når du kigger nogle år frem?
– Vi skal gøre op med hele debatten om plast, miljø, genanvendelse og industriens dårlige renomme. Plast er et fantastisk materiale, som mange hader, men der findes ikke nogen bedre erstatning. Plasts påvirkningen på miljøet har vist sig at være langt mindre end det, det bidrager med, men det er ikke det billede, folk har. Så der skal vi gøre en kæmpe indsats. Men også i forhold til at blive langt bedre til at genanvende affaldsprodukter i industrien.