Hvad byder 2026 på? Se de vigtigste datoer her
Et nyt år står for døren, og allerede nu kan du se frem til mange spændende arrangementer i Plastindustrien. 2026 byder på faglige konferencer, studieture, netværksmøder og store brancheevents med masser af mulighed for at netværke og mødes på tværs af branchen

Her finder du et udpluk af de vigtigste arrangementer i 2026 – sæt kryds i kalenderen, og husk at melde dig til!
Møde i Netværket for cirkulær plastemballage – 8. januar
Plastindustriens Netværk for cirkulær plastemballage inviterer til netværksmøde i Industriens Hus den 8. januar 2026 kl. 9.30–15.00. Temaet er producentansvar, og du kan blandt andet høre, hvordan forskellige virksomheder arbejder med at implementere producentansvaret i praksis, og få indblik i, hvordan andelen af genanvendt plast bliver dokumenteret og målt efter de nye standarder fra Dansk Standard.
Møde i Netværket for genanvendelse af plast – 22. januar
Plastindustriens Netværk for genanvendelse af plast inviterer til netværksmøde hos virksomheden Trebo i Albertslund den 22. januar 2026. Programmet byder blandt andet på oplæg fra RC Plast, Schneider Electric og Plastics Recyclers Europe samt værtsvirksomheden Trebo. Der bliver også god tid til netværk, og dagen afsluttes med en rundvisning hos Trebo.
Møde i Uddannelsesnetværket – 27. januar
Plastindustriens Uddannelsesnetværk mødes den 27. januar 2026 hos LEGO i Billund. Mødet er både et fagligt forum og et vigtigt mødested for netværk, erfaringsudveksling og dialog om rekruttering, uddannelsesveje og kompetencebehov. Deltagerne får et indblik i uddannelsesåret 2026 og branchens indsatser. Senere er der tid til netværk, og dagen rundes af med en rundvisning i LEGO’s produktion.
Møde i Netværket for fødevarekontaktmaterialer – 28. januar
Plastindustriens Netværk for fødevarekontaktmaterialer holder møde den 28. januar 2026. Her sætter vi spot på den nuværende og kommende regulering for plast til fødevarekontakt. Mødet holdes hos Polyprint i Hedensted og er målrettet medlemmer af Plastindustrien med interesse i fødevarekontaktmaterialer. Dagen byder på indlæg fra blandt andre Fødevarestyrelsen, Force Technology m.fl. Vi dykker ned i aktuelle emner som nye krav til PFAS og BPA, nyt om genanvendt plast til FKM samt EU’s igangværende revision af FKM-lovgivningen – og meget mere.
Virksomhedsbesøg: Genanvendelse af plast – 5. marts
Kom med til en dag hos Schneider Electric med fokus på genanvendelse af plast og cirkulær økonomi. Du får indblik i arbejdet med genanvendelse af plast fra udtjente stikkontakter – det kan du læse mere om her – samt i løsninger, der bidrager til CO₂-reduktion og energibesparelser. Arrangementet henvender sig primært til virksomheder med interesse i genanvendt plast og reduktion af klimaaftryk og er forbeholdt medlemmer af Plastindustrien.
Nordic Bioplastic Conference – 16. april

Bioplastic conference
Hvordan bruger vi bioplast i et moderne samfund – og hvilken rolle spiller biobaserede og bionedbrydelige materialer i den grønne omstilling? Det er omdrejningspunktet for Nordic Bioplastic Conference 2026, som finder sted den 16. april i Industriens Hus i København. Vi samler aktører fra hele værdikæden til en dag med oplæg, cases og debat om ny teknologi, markedsudvikling og regler i både Danmark og Europa. Programmet opdateres løbende og offentliggøres i Plastindustriens nyhedsbrev i løbet af de kommende uger.
DM i Skills – 22.-25. april
Også i april samles landets dygtigste erhvervsskoleelever til DM i Skills 2026, som finder sted i Hjørring den 22.–25. april. Plast- og værktøjsindustrien deltager med en stor, fælles stand, hvor vi gennem hands-on aktiviteter viser branchens uddannelser og de mange muligheder i plast- og værktøjsindustrien – og forhåbentlig inspirerer flere unge til at vælge en vej ind i plastbranchen.

Euroskills
LOOP Forum – 28.-29. april

Loop
Plastindustrien er igen med ved LOOP Forum, Nordens største event for cirkulær økonomi, affald og ressourcer. I 2026 samles virksomheder, eksperter og myndigheder i Lokomotivværkstedet i København til to dage med talks, konkrete løsninger og masser af netværk på tværs af værdikæder. Hold øje med Plastindustriens nyhedsbrev, hvor du i nærmeste fremtid kan hente mere info om arrangementet.
PUR-sektionens årsmøde – 7. maj
PUR-sektionen inviterer til årsmøde 2026 den 7. maj, hvor virksomheder, eksperter og samarbejdspartnere mødes til en dag med ny viden, faglig inspiration og gode samtaler. Sektionens bestyrelse er i fuld gang med at tilrettelægge et stærkt program med aktuelle temaer, relevante perspektiver og spændende oplægsholdere. Som altid er der også rig mulighed for at netværke og styrke relationerne på tværs af branchen.
Plastdagen – 21. maj

Plastdagen
Plastindustrien inviterer traditionen tro hele den danske plastbranche til Plastdagen, som i år finder sted den 21. maj. Dagen byder på faglige oplæg, debat, netværk og prisuddeling – og rundes af med middag og udsigt over Rådhuspladsen fra 7. sal i Industriens Hus.
Plastdagen er åben for alle interesserede og giver en særlig mulighed for at få ny viden, møde branchekolleger og styrke netværket. Sæt kryds i kalenderen allerede nu – program og tilmelding meldes ud i Plastindustriens nyhedsbrev inden længe.
Folkemødet – 11.-13. juni
Folkemødet samler hvert år politikere, virksomheder, organisationer og borgere til tre dages debat og dialog i Allinge. I 2026 finder det sted den 11.–13. juni. Plastindustrien deltager naturligvis igen – og vi glæder os til at bringe plastens rolle i den grønne omstilling og den cirkulære økonomi ind i samtalerne på Folkemødet. Programmet er på vej, og du kan løbende følge med i Plastindustriens nyhedsbrev.

Folkemøde
Plastic Engineering Day – oktober 2026

Plastic Engineering day
Plastic Engineering Day vender tilbage til Aarhus Universitet til oktober – og her samler vi plastbranchen og de ingeniørstuderende til en dag med oplæg, dialog og netværk. Datoen er endnu ikke fastlagt, men arrangementet giver medlemsvirksomhederne en særlig mulighed for at møde de unge, der er på vej ind i branchen – og vise plasten frem som en attraktiv karrierevej. Dato, program og tilmelding meldes ud i Plastindustriens nyhedsbrev så snart planlægningen er på plads.
Flere arrangementer på vej
Det er blot et udpluk af årets arrangementer. I den kommende tid melder vi også datoer ud for andre aktiviteter – herunder Netværksdagen i efteråret, som samler medlemmer, danske plastvirksomheder, samarbejdspartnere og andre med interesse for plastbranchens udvikling. Mere information om arrangementerne følger i Plastindustriens nyhedsbrev.
Få det store overblik over alle arrangementer
Du finder en komplet oversigt over alle Plastindustriens arrangementer i vores arrangementskalender.
Husk også at holde godt øje med vores nyhedsbreve, hvor vi løbende informerer om netværksmuligheder i branchen, herunder møder, arrangementer og kurser og meget mere.
Seneste nyheder
Aktuelt hos Plastindustrien

9. april 2026
Ny kampagne om affaldssortering
Plastindustrien står sammen med DI og ARI - Affalds- og Ressourceindustrien bag en ny kampagne, der skal vise danskerne, hvorfor deres affaldssortering er vigtig.
Læs mere

25. marts 2026
Oplev Borgen Unplugged live på Plastdagen 2026
Det netop overståede folketingsvalg har skabt en ny politisk situation i Danmark. På Plastdagen 2026 kan du opleve Borgen Unplugged live på scenen, når værterne Anders Langballe og Martin Flink analyserer den aktuelle situation i dansk politik.
Læs mere

11. marts 2026
Plastdagen 2026: Når sikkerhedspolitik bliver erhvervspolitik
Hvordan påvirker en mere usikker verden danske virksomheders strategiske handlerum? Det spørgsmål sætter direktør i Erhvervslivets Tænketank Maria Tarp fokus på, når hun går på scenen til Plastdagen 2026.
Læs mere