
PUR-sektionens årsmøde 2026
Foråret er tiden for det vigtigste møde i den danske polyuretan-industri! PUR-sektionen inviterer nemlig til årsmøde 2026 i maj. Det er som altid en dag, hvor branchens virksomheder, eksperter og samarbejdspartnere samles om ny viden, inspiration og relationer.
Bestyrelsen er i fuld gang med at tilrettelægge et stærkt fagligt program med aktuelle temaer, relevante perspektiver og spændende oplægsholdere. Der bliver også rig mulighed for at netværke og styrke samarbejdet på tværs af branchen – vi har lyttet og gjort pauserne længere!
Det detaljerede program offentliggøres inden længe, men sæt kryds i kalenderen allerede nu, eller tilmeld dig via formularen nedenfor.
7. maj 2026
09:00 - 22:00
Hotel Hesselet
Christianslundsvej 119
5800 Nyborg
250 kr. / 4.450 kr.
Program
Praktisk info
Årsmødet afholdes traditionen tro på Hotel Hesselet i Nyborg, og arrangementet er åbent for både medlemmer af PUR-sektionen og andre virksomheder med interesse i polyuretanområdet.
Tilmelding
Du kan vælge at deltage i hele eller dele af dagen. Prisen afhænger af dit medlemskab af Plastindustrien. Der er endvidere et antal pladser til studerende, der arbejder med polyuretan i forbindelse med deres studier, fx på et teknisk universitet, og som ønsker at deltage og møde industrien. Eventuel overnatning afregnes særskilt med hotellet. Der er forhåndsreserveret et antal værelser, der kan bookes ved at kontakte Anders Knudsen på: akk@plast.dk
Det sker i Plastindustrien
Arrangementer & Events