EPS-isolering energioptimerer byggeriet – til gavn for klimaet
Stort set al isolering er med til at forbedre bygningers energieffektivitet og reducere CO2-udledningen. EPS har højisoleringsevne og behøver begrænsede ressourcer at producere. Derfor er EPS-isolering en af de optimale måder at løse udfordringerne med klimaforandringer på en bæredygtig måde.
EPS (Ekspanderet Polystyren, også kendt under varemærkenavnet flamingo) er et af markedets mest effektive og klimavenlige isoleringsmaterialer. Det skyldes, at EPS anvender en af naturens egne isoleringsmaterialer, nemlig stillestående luft.
EPS består af 98% luft og kun 2% plast (eller mere præcist polystyren). Ikke nok med at plast er et letvægtsmateriale, som er nemt at håndtere og montere. Når det kommer til EPS, er det kun 2% af materialet, som reelt vejer noget.
På grund af den meget lave varmeledningsevne skal man bruge langt mindre isolering for at opnå det samme energieffektivitetsniveau, som andre isoleringsmaterialer opnår ved hjælp af tykkere lag. Det betyder eks. tyndere vægge og dermed større rum, men det betyder også lavere ressourceforbrug.
Store klimagevinster ved EPS-isolering
Byggesektoren tegner sig for 40% af EU’s samlede energiforbrug (og dermed bidrager byggesektoren væsentligt til EU’s CO2-udledning), og den er dermed den største energiforbruger. Hvis vi i Danmark skal leve op til internationale forpligtelser og nationale målsætninger, så er det central, at der er fokus på energieffektivisering. Derudover er sektoren også den aktør, som med 36% står for den største andel af EU’s CO2-udledning.
Der er heldigvis et meget stort og ikke-udnyttet potentiale for omkostningseffektive energibesparelser. Besparelser, som hvis de blev realiseret, ville betyde, at EU i 2020 kunne bruge 13% mindre energi, og EU-kommissionen konstaterer dog, at energirenoveringen “af den eksisterende bygningsmasse forløber dog noget langsomt, og der er stadig et betydeligt potentiale for omkostningseffektive energibesparelser frem til 2030.” De enorme muligheder betyder også, at byggeriet den sektor, som har det største potentiale for omkostnings-effektiv energibesparelse.
Stort set al isolering kan bidrage til forbedre bygningers energieffektivitet og reducere CO2-udledningen, men det er ikke altid omkostningseffektivt – og rent teoretisk kan det være klimamæssigt uhensigtsmæssigt at efterisolere.
Det kan ske, hvis en bygning i forvejen er energioptimeret, samtidig med at der benyttes isoleringsmaterialer, som kræver megen energi at producere og transportere. Eks. kræver tunge isoleringsmaterialer, som transporteres over større afstande, betragtelig mere brændstof end lette isoleringsmaterialer produceret i nærområdet.
Grå EPS har en lambdaværdi (varmeledningsevne) på ned til 0,031 W/mK. Det betyder, at der kan opnås en isoleringsevne (udtrykt ved U-værdier), som er lige så høj som den isoleringsevne, der opnås ved brug af andre almindelige isoleringsmaterialer, selv om der anvendes et betydeligt tyndere lag grå EPS. EPS kan anvendes til såvel nybyggeri som renovering.
Bevarer høj isoleringsevne i hele levetiden
EPS er formstabilt og falder dermed ikke sammen. Det optager ikke fugt eller vand, og det er ikke tilsat særlige gasarter eller andre kemiske stoffer, som kan fordampe. Derfor mister EPS ikke sin høje isoleringsevne uanset bygningens levetid.
EPS er testet til levetid på over 50 år, men der er ingen indikatorer, som tyder på, at det ikke kan holde over 100 år eller mere. Og med mere end 60 år som isoleringsmateriale på verdensplan er EPS’ens isoleringsevne i forhold til bygningers levetid ikke kun teoretisk. Det er således også praktisk erfaring, som understøtter teorien.
Polystyrenisolering
EPS-isolering omfatter en gruppe isoleringsmaterialer, som er baseret på polystyren (PS). Isoleringsmaterialernes lukkede cellestruktur og høje densitet medfører, at de har fremragende isoleringsegenskaber, en god varmebestandighed og stor trykstyrke. Tilsvarende egenskaber har XPS (ekstruderet polystyren), som er den anden type polystyrenisolering.
EPS-isolering er som udgangspunkt hvid, men det findes også som grå EPS. Denne type er tilsat grafit og isolerer 20% bedre.
EPS er en formfast termoplast, der nemt kan bearbejdes med skærende værktøjer såsom kniv, sav eller varmetråd.
EPS er dimensionsfaste materialer inden for de temperaturintervaller, som EPS udsættes for i danske og europæiske byggerier. Det betyder, at EPS hverken krymper eller sætter sig med tiden. Dette er i modsætning til flere andre isoleringsmaterialer, som med tiden kan danne områder i bygningsdelen hvor isoleringen synker sammen. Hvis isoleringen synker sammen reduceres energieffektiviteten og varmeregningen.
EPS-isoleringen forhindrer således uforudsete ekstraregninger, som følge af aftagende isoleringsevne. En væsentlig fordel i forhold til flere andre isoleringsmaterialer.
EPS er som materiale særdeles alsidigt, da det kan støbes og skæres i stort set alle former, derfor kan det næsten anvendes overalt.
Typer af EPS-isolering
Polystyren-isoleringsprodukterne fremstilles i form af bl.a.:
- Isoleringsplader og blokke
- Tagisolering
- Facadeisolering
- EPS-plader til gulvvarme
- Fundamenter
- Radonplader
- ICF-isoleringssystemer
I Danmark er isolering med EPS i høj grad brugt til isolering mod jord, hvor det vurderes at udgøre den hyppigst anvendte isoleringsmateriale.
Derudover anvendes EPS-isoleringsplader i facader og tag. Her er EPS først ved at vinde udbredelse, da Danmark tidligere har haft teknisk restriktive krav i bygningsreglementet.
Det er blevet moderniseret, så bygningerne kan bygges effektivt og med fokus på brandsikkerhed, indeklima og energieffektivitet. Da EPS-isolering er et carbonbaseret isoleringsmateriale, skal det sikres, at det ikke udsættes for ild i tilfælde af brand. Derfor skal det beklædes med brandsikkert materiale som f.eks. gips.
Nemt at arbejde med og installere
EPS-isolering har en meget lav vægt, og det gør det nemt at håndtere på byggepladsen. Det betyder, at risikoen for løft- og slidskader er minimal. Den lette vægt gør det samtidig let at installere korrekt. Fordi EPS består af lukkede perler af polystyren, så falder EPS-isolering ikke sammen over tid, og den mister heller ikke sin isoleringsevne. EPS-isolering er undersøgt til at fastholde isoleringsevnen over 50 år, beregninger har fastslået, at EPS-isolering uden problemer kan fastholde isoleringsevnen langt udover dette.
Dertil kommer, at når EPS-isoleringen først er korrekt indbygget, så skal den ikke vedligholdes. Derfor gælder det, at korrekt indbygget EPS-isolering, er en energibesparelse i hele byggeriets levetid, helt uden drift og vedligehold.
“Korrekt indbygget EPS-isolering, er en energibesparelse i hele byggeriets levetid, helt uden drift og vedligehold”
Genanvendelse
Efter endt brug kan EPS-isolering genanvendes. Det kan i princippet installeres på ny, men det kan også komprimeres og omdannes til XPS, eller smeltes om til ny EPS.
I USA, hvor EPS er mere udbredt som isolering kan der købes EPS, som består af 100% genanvendt EPS.
EPS er faktisk så genanvendeligt, som materiale, at det indsamles og genanvendes på samtlige beboede kontinenter.