Nyt grønt elselskab gæster forårsmøde

Stifterne af Reel - fra venstre: Anders Meldgaard Kjemtrup (CCO), Christian Randløv Schmidt (CTO) og Jon Sigvert (CEO). Foto: Reel

Forårsmødet den 20. april for Sprøjtestøbesektionen og sektionen for Ekstrudering og Termoformning er nu klar med det endelige program. Med Energi og Produktion som den overordnede ramme for dagen er der lagt op til en udbytterig dag med gode indlæg og masser af netværk med kolleger i branchen.

Del:

På forårsmødet kan du blandt andet møde Danmarks nye elselskab Reel, der giver små og mellemstore virksomheder mulighed for at få del i de attraktive PPA-aftaler og bruge deres energi-indkøb til at deltage aktivt i den grønne omstilling.

PPA står for Power Purchase Agreement, og hvor PPA’er indtil nu kun været en mulighed for de allerstørste virksomheder, har Reel lavet en attraktiv model, hvor også mindre virksomheder kan drive opførslen af ny vedvarende energi igennem deres elindkøb, samtidig med at de sikrer sig en attraktiv fastprisaftale under markedsprisen.

I oplægget på forårsmødet vil Reel’s grundlægger og CEO, Jon Sigvert, fortælle om udvikling og tendenser på PPA-markedet og klimapåvirkningen af elindkøb – med udgangspunkt i en konkret business case fra plastindustrien.

Netværk i udsøgte rammer

Forårsmødet afholdes på Strøjer samlingen, der blandt andet rummer en samling unikke biler fra bl.a. Kongehuset, Le Mans og forskellige racerbiler. Ud over et besøg på det nærliggende Strøjer Tegl samt et oplæg fra deres direktør om omstillingen fra naturgas til LPG venter der deltagerne en guidet rundvisning blandt bilerne .

Læs hele programmet for forårsmødet og tilmeld dig hér.