BM Silo har kortlagt miljøpåvirkningen på deres produkter

BM Silo har fået lavet en beregning på den totale aftryk på miljø og klima fra produktionen af deres siloer – en såkaldt Life Cycle Analysis. Det skal sikre åbenhed over for kunder samt fortsat øge opmærksomheden på at være skånsom for klima og miljø.

Del:

BM Silo, der har hovedkontor og produktion i Tvis i Vestjylland, vil gerne være så klima- og miljøbevidste som muligt. Derfor har de fået foretaget en Life Cycle Analysis, LCA-analyse, af det totale aftryk pr. silo. Det giver et grundlag for at vurdere, hvor de væsentlige miljøaftryk er samt en dokumentation overfor kunder.

– Når vi indkøber den galvaniserede stål, som vores siloer produceres i, kigger vi selv på mærkningen hos vores leverandører. Det er den samme opmærksomhed på klima og miljø, som vi nu gør til en mulighed for vores egne kunder. De vil kunne se, hvor meget vi udleder, og hvordan det indirekte påvirker dem, forklarer adm. direktør Lisbeth Barnbæk Nielsen.

LCA-analysen viser det nøjagtige klimaaftryk, som BM Silo har på en enkelt silo. På den måde gør analysen det muligt for kunder og leverandører at fremlægge og redegøre deres klimaaftryk over for egne kunder og slutbrugere.

Lisbeth Barnbæk Nielsen, adm. direktør i BM Silo.

– Vi oplever, at vores kunder har stor opmærksomhed på at benytte klima- og miljøskånsomme produkter i deres projekter. Med LCA-analysen kan vi som leverandører levere en indsigt i vores produkters udledning, og det taler godt ind i den dagsorden, som er utrolig aktuel både hos vores kunder og hele industrien generelt.

Dokumentér og reducér klimaaftryk

Analysen har redegjort for miljøbelastningen af BM Silos produkter. Siloerne har det til fælles, at de er lavet af plader af galvaniseret stål.

– Hos vores kunder, fx plastproducenter, vil resultaterne indgå som en del af at dokumentere, hvordan de kan mindske det samlede miljøaftryk på et procesanlæg. At vælge siloer fra BM Silo i galvaniseret stål, understøtter vores kunders fokus på ESG og et ønske om at nedbringe deres eget samlede impact, forklarer Lisbeth Barnbæk Nielsen.

Analysen har sammenlignet bruget af galvaniseret stål med brugen af aluminium og rustfristål. Analysen har reduceret belastningen af materialerne til, hvad der teoretisk benyttes til at producere én enkelt kubikmeter silo. Det vil sige, for eksempel en silo lavet af aluminium har en miljøpåvirkning, der er fem gange højere end galvaniseret stål – se graf.

– Mange virksomheder efterstræber en grønnere profil, og ved at de vælger siloer produceret i galvaniseret stål, kan netop det valg hjælpe til at reducere det samlede klimamæssige fodaftryk, og det kan vi dokumentere over for dem med vores LCA-analyse, forklarer administrerende direktør Lisbeth Barnbæk Nielsen.

Analysen er udført af Provice Aps i henhold til ISO-14040-14044 standarderne for livscyklusanalyser.

Kontakt:

Administrerende direktør for BM Silo Lisbeth Barnbæk Nielsen, lisbeth@bmsilo.dk, 40 71 50 66

Kommunikationskonsulent ved AgriKom, Camilla Engel Bjerrum, ce@agrikom.dk, 31 61 35 80