Forudbestil Plastindustriens jubilæumsbog

I forbindelse med Plastindustriens 75-års jubilæum udgives en ny jubilæumsbog. Som medlem får du et eksemplar i jubilæumsgave – men ved du allerede nu, at du ønsker flere bøger? Forudbestil dem her.

Del:

Vores forening kan i år fejre 75-års jubilæum. Det skal blandt andet markeres med udgivelsen af en ny jubilæumsbog, som kommer til at slå et slag for den store betydning, som plastbranchens virksomheder og materialer har haft for samfundet de seneste mange generationer.

Foreningen forærer et fysisk eksemplar til hver medlemsvirksomhed. Ved din virksomhed allerede nu, at I ønsker flere bøger? Så er der mulighed for at forudbestille et antal eksemplarer og på den måde støtte udgivelsen.

Jubilæumsbogen lanceres i forbindelse med Plastdagen 2022 den 19. maj.

Om jubilæumsbogen

Jubilæumsbogen bliver skrevet af en ekstern journalist i samarbejde med foreningen. Med en række virksomhedsportrætter, casehistorier, interviews og meget mere vil bogen nå rundt omkring de største og mest betydningsfulde begivenheder og vendepunkter i årenes løb.

Bogen vil i særlig grad fokusere på den store udvikling og omstilling, som branchen har oplevet i løbet af de seneste 15 år samt branchens aktuelle situation og forventninger til fremtiden.

Bogen udkommer i en hardback version på cirka 90 sider. Senere udkommer den også digitalt.

Der er også mulighed for at blive sponsor af bogen. Læs mere her.

Forudbestil Plastindustriens jubilæumsbog

Pris pr. bog: 250 kr. + moms og forsendelse (varierer afhængigt af antal).