Fakuma-messen bliver udskudt til 2021

I dette efterår skulle den store Fakuma-messe i Fredericshafen have fundet sted, men pga. coronavirussen har arrangørerne valgt at udskyde den til perioden 12.-16. oktober 2021.

Del:

Fakuma-messen i tyske Fredericshafen har netop meddelt, at dette års messe fra den 13. til den 17. oktober bliver udskudt til næste år.

I stedet er messen nu rykket til 12-16 oktober 2021.

Beslutningen er truffet efter, at stadig flere udstillere i løbet af sommeren – bl.a. Engel, KraussMaffei og Sumitomo – har tilkendegivet, at de ville trække sig pga. coronavirussen.

I en meddelse skriver selskabet bag messen P.E. Schall GmbH & Co. KG følgende: 

– Denne beslutning er baseret på rationel tankegang og vores ansvarsfølelse, og vi føler os sikre på, at du vil støtte vores valg.

Arrangørerne fortæller også, at de længe har kæmpet for at gennemføre messen i år, men at dette ikke lader sig gøre.

LÆS MERE: Next Fakuma in October 2021!