Stor dansk interesse for Arburgs nye 3D-printer

Mere end 50 gæster mødte frem, da Arburg bød indenfor til Danmarkspremiere på deres nye 3D-printer, Freeformeren. Adm. direktør Steffen Eppler fortæller om interesse fra både nye og eksisterende kunder.

Del:

10. september afholdte Arburg Danmark ”Freeformer Day”: Den danske premiere på på Arburgs meget omtalte nye 3D-printer, Freeformer. Mere end 50 gæster deltog i arrangementet, der blev afholdt på virksomhedens danske hovedkontor i Greve.

Adm. direktør i Arburg Danmark Steffen Eppler siger:

– Vores Freeformer Day tiltrak ikke kun mangeårige kunder, men også mange nye virksomheder, der var specielt interesserede i additiv fremstilling. De fleste af dem har allerede erfaringer på dette område og er interesserede i at bruge Freeformeren til meget specifikke opgaver.

Freeformeren gør det muligt at fremstille enkelte funktionsdygtige emner fra 3D-CAD-data med helt almindelige standardgranulater og uden værktøj. Se mere i videoen her: