De danske EPS-producenter inviterer til konference om klimavenligt byggeri. Målgruppen er bygherrer, arkitekter, ingeniører, byggesagsbehandlere og brand- og beredskabsfolk, der ønsker at blive klogere på moderne isoleringsløsninger.
HVORNÅR:28. maj kl. 10.00 –15:30 (Registrering fra kl. 9.30) HVOR:Industriens Hus HC Andersens Boulevard 18 1553 København V PRIS:Det er gratis at deltage, men der opkræves gebyr på 500 kr. ved udeblivelse uden afbud. KONTAKT:Miljøpolitisk chef Christina Busk: cb@plast.dk eller 29 49 45 64 |
|
Den 28. maj 2015 er EPS-producenterne i Danmark vært for konferencen ”Klimavenligt Byggeri – med moderne byggematerialer”. Det foregår i Industriens Hus i København. Temaet for dagen er, hvordan moderne isoleringsmaterialer kan være med til både at spare på varmeregningen og reducere i CO2-udslippet, uden der bliver gået på kompromis med sikkerheden.
Arrangementet henvender sig til bygherrer, arkitekter, ingeniører, byggesagsbehandlere og brand- og beredskabsfolk.
EPS – eller ekspanderet polystyren – er også kendt som flamingo. Materialet består af 98 pct. luft og 2 pct. af plasttypen polystyren. Den store mængde luft giver EPS en unik isolerende egenskab.
Miljøkonsulent i Plastindustrien Jakob Clemen siger om arrangementet:
– EPS-isolering rummer nogle fantastiske arkitektoniske muligheder og har en høj isoleringsevne. Det gør, at vi allerede i dag kan bygge fremtidssikrede huse, der imødekommer 2020-lavenergikravene og kan spare på både varmeregningen og CO2-udslippet. Vi oplever dog desværre nogle gange, at disse moderne isoleringsmaterialer bliver valgt fra på baggrund af fordomme. Vi vil gerne prøve at komme de fordomme til livs med konferencen.
Konferencen afholdes fra kl. 10.00 – 15.30. Konferencen bliver med oplæg fra toneangivende politikere samt danske og udenlandske eksperter herunder arkitekter, materialespecialister og repræsentanter fra rådgivende ingeniørvirksomheder. Samlet vil de belyse udfordringer og muligheder i moderne og energirigtigt byggeri.
LÆS OGSÅ: Kronprinsen uddeler pris til Sundolitt
Program for dagen
09.30: | Registrering og kaffe | |
10.00: | Velkomst ved administrerende direktør Karsten Knudsen, formand for EPS-sektionen | |
10.10: | Regeringens energirenoveringsstrategi – 21 initiativer, der kan reducere energiforbruget i eksisterende bygninger – Oplæg ved kontorchef Rikke Thoning, Klima-, Energi-, og Bygningsministeriet. | |
10.30: | Long-term study of energy efficiency measures in renovation for a housing development – Oplæg ved Gregor Haverkemper, BASF | |
11.15: | Hvad forventer politikerne sig?
|
|
12.00: | Frokost | |
13.00: | Hvad siger loven? – Oplæg ved kompetencechef, civilingeniør Sune Nygaard, Grontmij | |
13.30: | Energirenovering betaler sig– Oplæg ved chefkonsulent Nils Jepsen, Danish Management Group | |
14.00: | Forsikringsperspektivet – Oplæg ved forsikringsrådgiver, captive adviser Johnny Møbius, Møbius Consulting | |
14.20: | Kaffepause | |
14.40: | Hvordan griber arkitekterne klimaudfordringerne an – Oplæg ved Ole Hornbek fra JJW Arkitekter | |
15.00: | Hurtigt, billigt og miljøvenligt byggeri – case ved typehusfirma – oplæg ved Klaus Benné | |
15.30: | Afslutning og tak for i dag ved Karsten Knudsen | |
Annonce###REKLAME###