Få medarbejderne klædt på til digitalisering i industrien

Big Data

Et nyt 5-dages AMU-kursus opkvalificerer medarbejderes viden om brug af produktionsdata og digitale enheder i en automatiseret produktion. Kurset vil blive udbudt på erhvervsskoler i hele landet, og ligesom for andre AMU-kurser er der mulighed for, at kurset kan gennemføres på en virksomhed.

Del:

Der er netop udviklet et nyt AMU-kursus med titlen ”Introduktion til digitalisering for produktionsmedarbejdere”. Kurset er målrettet medarbejdere i industrien, der ikke har stor viden om eller erfaring med at arbejde med omfattende produktionsdata eller at bruge digitale enheder i en automatiseret produktion, og det varer 5 dage.

Kurset vil blive udbudt på erhvervsskoler i hele landet, og ligesom for andre AMU-kurser er der mulighed for, at kurset kan gennemføres på en virksomhed.

Kurset koster kr. 540 pr. deltager for ufaglærte, faglærte og medarbejdere med en videregående uddannelse, som de ikke har brugt de seneste fem år. Der ydes VEU-godtgørelse på kr. 3.396 pr. uge, hvis undervisningen foregår i arbejdstiden.

Deltageren vil på kurset:

  • Lære at anvende virksomhedens digitale enheder f.eks. PC, smartphone, tablet, scannere, terminaler og operatørpaneler som et naturligt værktøj i sin jobfunktion i industrien.
  • Opnå grundlæggende viden i, hvordan produktionsdata bliver opsamlet, lagret, behandlet og anvendt i en automatiseret industriel produktion.
  • Få en introduktion til aktuel digital software og hardware i en automatiseret industriel produktion – herunder datastrømme.
  • Lære at bruge de digitale enheder i forbindelse med digitalt:
    • At registrere og dokumentere produktionsdata
    • At anvende og deltage i revisionen af Standard Operation Procedures (SOP) eller tilsvarende
    • At forstå, vurdere og handle på information i en produktion
    • At forstå virksomhedens ERP system og anvende virksomhedsbaseret kommunikation

Her kan du læse mere og tilmelde dig: https://iu.amukurs.dk/Kursusside.aspx?CourseID=8165.