Dette indlæg blev bragt på WasteTech d. 10. april 2024.
Af Christina Busk, miljøpolitisk chef, Plastindustrien
Vi kender det alle sammen. Vi står i køkkenet og skal smide noget brugt emballage ud. Men hvor skal vi smide det hen? Og nytter det overhovedet noget at sortere det? Som forbruger bliver man mødt med mange myter og unøjagtig information. Senest har påstanden om, at plast ikke kan genanvendes i Danmark fået ny næring i et debatindlæg i Kommunikationsforum, som ovenikøbet kalder spørgsmålet om genanvendelse for en årelang, ”løgnagtig” PR-kampagne fra den amerikanske plastindustri. Der er derfor behov for at få noget fakta på bordet og gjort op med nogle af myterne.
Hvad er plastaffald?
Plast anvendes både til forbrugerprodukter og indenfor industrien. Ikke kun som emballage men også til f.eks. biler, iltmasker, madrasser og elektronik. Det meste af den plast, der lander hos os som forbrugere, er emballager til fødevarer, men der er også emballager til blandt andet shampoo og andre produkter. Vores plastaffald består af forskellige typer af plast, med forskellige egenskaber. Tal fra Københavns Kommune har dog vist, at 91% procent af den sorterede plast bestod af plasttyperne PP, PE eller PET. Det er tre typer af plast, som er nemme at anvende, hvis de er designet og sorteret rigtigt og dermed også meget efterspurgt i industrien.
Er genbrug og genanvendelse det samme?
Det er vigtigt at skelne mellem genbrug og genanvendelse. Genbrug finder sted, når et produkt, for eksempel en kaffekop eller en ølkasse, bliver indsamlet, rengjort og sendt i cirkulation med samme formål igen. Tivoli i København, visse musikfestivaller og senest Aarhus Kommune tilbyder genbrugsordninger i form af pant-systemer på blandt andet take-away-kopper.
Genanvendelse finder derimod sted, når plastaffald indsamles, sorteres, granuleres og støbes om. Det kan enten være i form af det samme produkt igen eller helt andre produkter.
Hvorfor skal vi sortere?
Vi har allesammen en interesse i, at vores fælles ressourcer bliver anvendt og genanvendt bedst muligt. Både som forbrugere, kommuner og producenter. Når vi genanvender plasten, sparer vi CO2, som ellers går til produktion af ny plast. Og vores virksomheder hungrer efter genanvendt plast i god kvalitet. Efterspørgslen er især stor på den plast, der kan bruges til emballage – særligt nu, hvor der netop er vedtaget ny EU-lovgivning, der stiller krav til, at der skal genanvendt indhold i vores plastemballager.
Der er imidlertid meget høje krav til kvaliteten af den plast, der eksempelvis må bruges i fødevareemballage. Derfor er det afgørende at vores plastaffald bliver sorteret korrekt allerede lige efter brug ved såkaldt kildesortering – altså når borgerne sorterer deres affald i hjemmet. Hvis plastaffaldet først bliver blandet sammen med restaffald, må det, som reglerne er i dag, ikke genanvendes i fødevareemballager.
En myte, man ofte møder, handler om, at plastaffaldet alligevel mikses sammen med restaffaldet, når skraldebilen henter det. Det er bestemt ikke rigtigt, da det vil ødelægge både kvaliteten og økonomien i den forsortering, borgerne allerede har lavet. Efter indsamlingen sendes plasten til et sorteringsanlæg, som udsorterer plasten i forskellige plasttyper.
Den del der kan anvendes til nye produkter, skal vi arbejde på at optimere og den del der i sidste ende går til forbrænding skal minimeres, så vi ikke spilder dyrebare ressourcer. Derfor skal vi sortere vores plastaffald så godt som muligt, så vi opretholder plastens kvalitet og sikrer at den kan genanvendes igen i nye kvalitetsprodukter.
I EU er det et fælles mål, at vi senest i 2025 skal genanvende mindst 55 procent af vores plast fra husholdningsaffaldet. Hvis vi skal nå sådan et mål, er det afgørende, at plasten sorteres fra både af forbrugerne og virksomhederne, så vi kan få genanvendt plast i høj kvalitet.
En anden metode der også er med til at hæve kvaliteten på den genanvendte plast, handler om at designe produkterne, så de nemmere kan genanvendes. Plastindustrien har sammen med Netværk for cirkulær plastemballage lavet en designguide, der indeholder en række anbefalinger, til hvordan virksomhederne kan designe plastemballage, så det er nemmere at genanvende. Det handler blandt andet om at undgå at sammensætte forskellige materialetyper i samme produkt. En anden vigtig overvejelse i designfasen kan være, om man ganske enkelt kan bruge mindre materiale eller om produktet eller en produktdel helt kan undværes.
Hvordan går det så med genanvendelsen?
Er vi langt nok med genanvendelse af plast i Danmark? Nej, slet ikke. De seneste tal fra 2019 viste, at kun lidt over 30 % af plastemballagen blev indsamlet til genanvendelse. Siden er der heldigvis sket meget nyt på området. Blandt andet har stort set alle danske kommuner i dag indført nye sorteringsordninger for husstandsaffald. Den danske affaldssektor investerer også heftigt i plastgenanvendelse i disse år. Tidligere på året åbnede et nyt stort dansk anlæg til sortering af plastaffald ved Esbjerg, mens arbejdet med at opføre endnu et anlæg på Sjælland går i gang i disse dage. Derudover er der investeringer i genanvendelsesanlæg på vej flere andre steder. Med en øget sorteringskapacitet herhjemme kan vi nu blive endnu bedre til at genanvende det danske plastaffald.
I Danmark har vi traditionelt haft fokus på forbrænding af affald til fjernvarme, men i dag er det heldigvis besluttet politisk, at plast fra danske husholdninger skal sorteres og genanvendes i langt højere grad. Hertil kommer det udvidede producentansvar for emballage, der træder i kraft i Danmark i 2025 og betyder at producenter skal betale for affaldsindsamling og håndtering af den emballage, de sætter på det danske marked. Samlet set vil det øge incitamentet til at designe produkterne med genanvendelse og cirkulær økonomi for øje.
Der er med andre ord et stykke vej endnu. Men den gode nyhed er, at vi som samfund hele tiden bliver bedre og mere effektive til at sortere og genanvende vores materialer.