Gertrud Højlund er moderator på Plastdagen 2024

Gertrud Thisted Højlund er nyhedsvært på TV 2 og kendt fra flere debatprogrammer.

Igen i år er Gertrud Thisted Højlund moderator på Plastdagen, som finder sted i Industriens Hus torsdag d. 30. maj.

Del:

Gertrud Højlund styrede med sikker hånd deltagerne igennem Plastdagen 2023. Og når Plastindustrien d. 30. maj slår dørene op til Plastdagen 2024, bliver det igen den kendte tv-vært, der byder både deltagere og talere velkommen.

Gertrud Højlund var også moderator på Plastdagen 2023.

Gertrud Højlund har stor erfaring som både moderator, journalist og som nyhedsvært på TV 2 NYHEDERNE og TV 2 NEWS.

Hun har desuden været vært på flere debatprogrammer, blandt andet i forbindelse med det seneste folketingsvalg, samt det legendariske debatprogram Højlunds Forsamlingshus, der oprindeligt blev ledet af hendes far, Niels Højlund.

Gentager succes

Gertrud Højlund er kendt for sin dygtighed til at moderere debatter med en levende og engageret tilgang, forklarer Martin Skajaa Wøldike, kommunikationschef i Plastindustrien.

– Efter en vellykket Plastdag sidste år med Gertrud som moderator er jeg rigtig glad for, at hun har sagt ja til at gentage successen. Deltagerne på Plastdagen kan se frem til et spændende program, hvor synspunkter og erfaringer vil blive fremhævet og diskuteret, og Gertrud vil lede os alle sikkert igennem hele dagen.

Tilmeldingen til Plastdagen 2024 er åbnet. Læs mere om programmet og tilmeld dig hér.