Plastindustrien lancerer bogen Plastics in Architecture & Design – The Plastic Pavilion Case Collection

Udstillingen fra sommerens Plastic Pavilion i København er blevet foreviget i form af en bog, der samler billeder af pavillonen og alle dens udstillede produkter. Bogen er på vej til alle Plastindustriens medlemsvirksomheder sammen med en plakat – find den digitale version og bestil flere eksemplarer her.

Del:

Plastics in Architecture & Design – The Plastic Pavilion Case Collection er ankommet fra trykkeriet. Bogen, som er noget af en moppedreng på 160 sider, samler billeder og tekst om pavillonen og samtlige af de udstillede produkter.

I løbet af de kommende uger vil bogen sammen blive sendt ud som en tidlig julegave til Plastindustriens medlemmer og alle de sponsorer og bidragsydere, som var med til at gøre pavillon-projektet til en realitet. Bogen er skrevet på engelsk for at gøre den mere tilgængelig for et internationalt publikum, herunder medlemsvirksomhedernes internationale samarbejdspartnere og kunder.

Bogen blev præsenteret for deltagerne på Netværsdagen d. 23. november. Her ses redaktionen bag bogen.

Plastics in Architecture & Design samler en lang række cases i 9 kapitler, der dækker over de kategorier, som udstillingen på Gammel Strand omhandlede: Arkitektur og byggeri, Plast i design, Klimaløsninger og Moderne isolering med flere. Bogen rummer desuden en beskrivelse af pavillonen – både udstillingen og de materialer, der blev brugt til at bygge den.

LÆS OGSÅ: Udstilling om plast bliver til en bog

Tilhørende plakat er også på vej

Sammen med bogen har Plastindustrien lavet en plakat med fotograf Niels Nygaards billede af pavillonen. Plakaten, som også er på vej til medlemmernes postkasser, viser et nærbillede af pavillonen, hvor både udstillingsmontrer, sokkel og tagkonstruktion kan ses sammen med den 3D-printede vægkonstruktion. I baggrunden kan man ane de gamle, sprossede vinduer og røde mursten i bygningen Gammel Strand 52, der på den måde viser, hvordan traditionelle og moderne byggematerialer komplimenterer hinanden og sammen spiller en rolle i fremtidens samfund.

Bestil en eller flere bøger

Vi har et begrænset antal ekstra bøger, som du har mulighed for at købe for 350 kr. stykket eks. moms. Bestil et eller flere eksemplarer herunder. Vi afsender bestillinger løbende.

Bestil Plastics in Architecture & Design - The Plastic Pavilion Case Collection

Pris pr. bog: 350 kr. + moms og forsendelse (varierer afhængigt af antal).
Adresse(Påkrævet)