Schoeller Plast søger plastmagere/ opstillere

Virksomheden Schoeller Plast søger dygtige og erfarne plastmagere/opstillere til nathold.

Del:

Hos Schoeller Plast arbejdes der med at gøre produktionen og brugen af plast grønnere. Virksomhedens forretning er koncentreret om ansvarlig produktion af plast efter behov og ønsker fra kunder. Virksomheden har mere end 50 års erfaring og er i stand til at skræddersy emballage- og transportløsninger til forskellige industrier og brancher.

Som plastmager hos Schoeller Plast bliver din opgave at indgå i et team, hvor du, i samarbejde med kollegaer, holder produktionen i gang og sikrer en høj produktkvalitet. Din arbejdsgang vil være fordelt på fire sprøjtestøbeafdelinger.

Dine arbejdsopgaver omfatter

  • Opstilling af værktøjer og indkøring af sprøjtestøbemaskiner samt robotter iht. produktionsplan
  • Overvågning af sprøjtestøbeproduktionen for sikring af en stabil produktion i den rette kvalitet
  • Fejlretning på maskiner fra 35t til 1250t – primært Engel, Battenfeld og KrausMaffei
  • Vedligeholdelse af orden og systematik i sprøjtestøbehallen

Medarbejdere med kendskab til robotteknologi vil blive foretrukket. Det forventes, at du er mødestabil, kan arbejde selvstændigt og struktureret i alsidige arbejdsopgaver, og at du behersker dansk i skrift og tale. Virksomheden vægter, at du er udadvendt og positivt indstillet.

Dine kvalifikationer

  • Plastmageruddannelse og/eller solid erfaring med sprøjtestøbning
  • Bredt kendskab til forskellige plastmaterialer og teknisk plast
  • Kvalitetsbevidst og i besiddelse af struktur og ordenssans
  • Stabil og med gode samarbejdsevner

Du vil indgå i et arbejdsmiljø præget af engagement og en uformel omgangstone, hvor håndværksmæssig og faglig kunnen, forståelse for hinanden og forandringsvilje værdsættes. Hos Schoeller Plast får du gode og stabile arbejdsforhold og et alsidigt job med fart over feltet. Du omfattes af industriens overenskomst, og du tilbydes herudover sundhedsforsikring og tandforsikring uanset anciennitet.

Ansøgning

Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte virksomhedens Produktionsdirektør Preben Lundsgaard Glistrup på tlf. +45 59 160 144.

Der afholdes løbende samtaler. Send din ansøgning til: hr@schoeller-plast.dk.

Forventet startdato: Hurtigst muligt