Værktøjsproducenten Uni-Technology A/S i Vejle har taget en vigtig beslutning. Målet er tilslutte sig og blive godkendt i Science Based Targets initiative (SBTi) for herigennem at forpligte sig til at reducere sit CO2-aftryk markant frem mod 2030.
Første milepæl i projektet blev nået i starten af juli, hvor uni-technology A/S modtog deres diplom for at have gennemført ”Klimaklar Produktionsvirksomhed”, som er et rådgivningsforløb støttet af DI og Industriens Fond. Resultatet af dette forløb er den første beregning af virksomhedens CO2-udledning for basisåret 2018.
Kenneth Westergaard, ejer og direktør i uni-technology siger:
– Vi har længe talt om, at vi ønsker at gøre en indsats for miljøet med den måde, vi driver vores virksomhed på. Samtidig er vi sikre på, at det er en god forretning. Mange kunder forventer, at vi har en aktiv miljøstrategi, og nogle få er endog begyndt at forlange det. Vi tror også på, at vi bliver en mere attraktiv arbejdsplads, der får lettere ved at tiltrække nye medarbejdere. Endelig er det sund fornuft og god økonomi at få gjort noget ved fx vores energiforbrug, som er en af de tunge omkostningsposter i vores regnskab.
Hvordan kommer man i gang med CO2-beregninger?
Som mange andre mindre virksomheder var det svært for uni-technology at komme i gang. Man havde ganske vist en god dialog med Dansk Industri om Klimaklar Produktionsvirksomhed, men man vidste ikke rigtig, hvor man skulle starte, og hvem der skulle have ansvaret for opgaven internt. Derfor besluttede de hos uni-technolgy at tilknytte en projektleder til at drive projektet og involvere alle medarbejdere i processen.
Samtidig var uni-technology så heldige at de, sammen med en håndfuld andre virksomheder, kom med i anden bølge af Klimaklar Produktionsvirksomhed i sommeren 2022. Og derfra gik det hurtigt. Allerede i starten af juli lå CO2-regnskabet klart, og man kunne begynde at arbejde med projekter til reducering af CO2-udledningen.
– Allerede mens vi arbejdede på at kortlægge vores CO2-aftryk, boblede det med idéer til CO2-reduktioner og besparelser blandt medarbejderne. Idéerne blev samlet i et katalog, og efter sommerferien går vi i gang med at prioritere projekterne, beregne sparet CO2-udledning og tilbagebetalingstid på investeringer. Vi ønsker at involvere alle medarbejdere i projektet, så vi alle føler ejerskab for at bidrage til den grønne omstilling, siger Jan Michael Jensen, projektleder i uni-technology.
Data om CO2-udledning kan blandt andes findes i købsfakturaer
Kortlægningen af CO2-udledningen startede med indsamling af data fra en række forskellige kilder. Der har været tæt dialog med forsyningsselskaber og andre leverandører, og der er blevet gransket hundredvis af købsfakturaer. Alle indkøb er blevet kategoriseret i henhold til de udledningskategorier, der findes i Green House Gas protokollen, som er den internationalt anerkendte standard til beregning af CO2-udledning.
Selve beregningen af CO2-udledningen er foregået i tæt samarbejde med konsulentvirksomheden Viegand Maagøe, som er specialister i lige netop den disciplin.
– Jeg havde på forhånd lavet beregningen i Klimakompasset, som er Erhvervsstyrelsens officielle værktøj til CO2-beregning. Viegand Maagøe viste sig dog at have mere præcise beregningsmetoder til at beregne CO2-udledningen for flere af de produkter og services, vi indkøber fra underleverandører. Det har været en supergod sparring med Viegand Maagøe, som har gjort beregningen af vores CO2-udledning endnu mere præcis. Samtidig var det en god læreproces, for ingen af os i industrien har erfaring med CO2-beregning, fortsætter Jan Michael Jensen.
Næste skridt er en kortlægning af energiforbruget
Der forestår nu uni-technology en kortlægning af energiforbruget, så man ved, hvor i virksomheden, der skal sættes ind for at spare på især el. Der er både maskiner, kølesystemer, ventilation, trykluftanlæg, belysning og meget andet, der bruger store mængder el både indenfor og udenfor den normale arbejdstid. Samtidig skal det undersøges, om der skal investeres i fx solcelleanlæg, el-biler eller helt andre ting for at nedbringe CO2-udledningen frem mod 2030.
– Vi besluttede allerede tilbage i 2018 at omlægge al vores el-indkøb til 100% grøn energi fra vindmøller, og for flere år siden skiftede vi fra naturgas til fjernvarme, så vi har været i gang med omstillingen en del år. Nu tager vi næste skridt og begynder at arbejde med flere projekter, der skal nedbringe vores CO2-udledning. Sidegevinsten skulle gerne blive et bedre arbejdsmiljø og besparelser i kroner og ører, så det er jo en ren win-win, afslutter Kenneth Westergaard.