Elektro-Isola modtager særligt tilpasset CNC-fræser til bearbejdning af kompositmaterialer

Elektro-Isola A/S i Vejle har for nylig modtaget en specialtilpasset Doosan VC 510 CNC-fræser til bearbejdning af virksomhedens kompositmaterialer.

Del:

Elektro-Isola A/S er en af verdens førende produktionsvirksomheder inden for kompositmaterialer. Elektro-Isola A/S udvikler, producerer og sælger både specialfremstillede samt standard kompositprodukter, og er 100 % ordreproducerende.

Den 16. juni fik virksomheden leveret en ny CNC-fræser, en Doosan VC 510 fra Duroc Machine Tool.

CNC-maskinen er et bearbejdningscenter, der er blevet særligt tilpasset Elektro-Isolas behov i forbindelse med bearbejdning af kompositmaterialer.

VC 510 er et lodret bearbejdningscenter designet til at optimere høj præcision under lange perioder med maskindrift.

VC 510 er baseret på en bevægelig søjlestruktur, og ved at udnytte det hurtige emneskift ved at rotere palle og højeffektspindel, maksimeres produktiviteten.

Modellen har en 860×570 mm swing-palette, og er den største i Doosans program. VC 510 er designet til at optimere høj præcision under lange perioder med maskindrift, er baseret på en bevægelig søjlestruktur, og maksimerer produktiviteten ved hurtigt emneskift.

For at sikre maksimal effektivitet, skal CNC-fræseren supporteres af en robot, så der bliver frigjort endnu mere tid til, at Elektro-Isolas specialiserede CNC-operatørers kompetencer bliver sat i spil på den helt rigtige måde.

Om Elektro-Isola
Elektro-Isola A/S blev etableret i Vejle i 1920’erne, og vores produkter efterspørges af en lang række industrier over hele verden. Produkterne er kendetegnede ved en optimal kombination af elektriske, termiske og mekaniske egenskaber, hvilket gør virksomhedens kompositmaterialer velegnede som konstruktionsmaterialer i en lang række elektrotekniske og mekaniske applikationer.