Med en række virksomhedsportrætter, cases, interviews, produktbilleder og meget mere når ‘Plastindustriens 75-års jubilæumsbog’ rundt om mange af de aktører, begivenheder og vendepunkter, der har været med til at forme branchens historie og udvikling gennem de sidste 75 år.
Plastindustrien kan i år fejre, at det er 75-års siden, at foreningen så dagens lys i 1947.
Det markeres blandt andet med udgivelsen af en ny jubilæumsbog, som slår et slag for den store betydning, plastbranchens virksomheder og materialer har haft for samfundet de seneste mange årtier.
Hvert medlem af Plastindustrien får foræret et fysisk eksemplar af jubilæumsbogen, som blev lanceret på Plastdagen 2022 den 19. maj. Det er muligt for medlemmer og øvrige interesserede at købe flere eksemplarer af jubilæumsbogen til 195,- eks. moms her: plast.dk/boghandel.
75 år med plast som omdrejningspunkt
Jubilæumsbogen er skrevet af ekstern journalist og forfatter Kasper Brøndum Andersen i samarbejde med foreningen. Den berører en lang række af de centrale aktører og begivenheder, der har præget Plastindustriens historie og formet branchens udvikling gennem de sidste 75 år.
Med virksomhedsportrætter, casehistorier, interviews, produktbilleder og meget mere når bogen rundt om de største og mest betydningsfulde begivenheder og vendepunkter i årenes løb.
Samtidig omhandler bogen i særlig grad store udvikling og omstilling, som branchen har oplevet i løbet af de seneste 15 år samt branchens aktuelle situation og forventninger til fremtiden.