I webinaret giver Mette Holm, chefkonsulent i Fødevarestyrelsen, et overblik over aktuelle og kommende regler for plast som fødevarekontaktmateriale. Se eller gense webinaret og præsentationen her.
Nåede du ikke at se webinaret: Plast som fødevarekontaktmateriale – Hvad er reglerne? Så har du her mulighed for at se en optaget version og læse/downloade præsentationen.
I webinaret har Plastindustriens miljøkonsulent Anders Kildegaard Knudsen besøg af Mette Holm, som er chefkonsulent i Fødevarestyrelsen.
Mette Holm giver en indflyvning til emnet og fortæller om, hvordan EU’s nye plastordning påvirker lovgivningen. Derudover kan du høre om emner som egenkontrol, genanvendt plast som fødevarekontaktmateriale, træfibre og plast og detektionsgrænsen for styren.
Mere information om plast som fødevarekontaktmateriale
Regulering af plast som fødevarekontaktmateriale er et kompliceret emne, og dette webinar er tænkt som det første i rækken af en mere omfattende informationsindsats om plast som fødevarekontaktmateriale.
Har du idéer eller ønsker til fremtidige arrangementer under samme tema? Så skriv til Anders Kildegaard Knudsen på akk@plast.dk.