Mini-portræt: Chresten Bruun (LEGO Koncernen)

Foto: Eskil Mann Sørensen / Jern & Maskinindustrien

Vi bringer en række mini-portrætter af medlemmerne i Plastindustriens bestyrelse. I denne omgang zoomer vi ind på Chresten Bruun, der er Vice President for Elements & Moulds i LEGO Koncernen.

Del:

Chresten Bruun er Vice President for Elements & Moulds i LEGO Koncernen, hvilket omfatter konstruktion af elementer og sprøjtestøbeforme.

Et ønske om at styrke den danske plastindustri

Chresten Bruun har engageret sig i Plastindustriens bestyrelse for at hjælpe med at styrke den danske plastindustri, så den står stærkt rustet til fremtidens udfordringer.

Endvidere ønsker han også at få sin stemme hørt ift. de beslutninger, der har indflydelse på danske industrivirksomheder, der arbejder med plast.

Sammen med sine bestyrelseskollegaer bidrager Chresten Bruun også til at samle plastbranchen om en række fælles agendaer.

Plastens mange positive egenskaber glemmes alt for ofte

En af de agendaer der fylder meget er plastbranchens omdømme. Plast er et omdiskuteret materiale, og mange af de positive egenskaber plasten har bliver ofte glemt, når debatten raser.

En af udfordringerne den danske plastindustri står over for er, at skabe en større forståelse for plastens mange muligheder og derved bidrage til en mere nuanceret debat.

LEGO-klodsen er en sikker vinder

Som Vice President for Elements & Moulds i LEGO er det ikke overraskende at Chrestens favorit plastprodukt er LEGO klodsen, der netop produceres i de støbeforme, som hans egen afdeling er med til at udvikle og optimere.

SE OGSÅ: Plastindustriens bestyrelse 2019-2020