I stedet for at fordoble plastposeafgiften, bør indtægterne fra den nuværende afgift gå til en uafhængig grøn plastfond. Fonden skal understøtte øget plastgenanvendelse og forebyggelse af plast i naturen, skriver miljøpolitisk chef i Plastindustrien, Christina Busk i Altinget.
Nedenstående debatindlæg af Christina Busk (miljøpolitisk chef i Plastindustrien) er bragt på Altinget.dk den 4/9:
Tal fra Skatteministeriet viser, at danskernes forbrug af plastposer giver staten et betragteligt årligt afgiftsprovenu: I 2015 var det på 194 millioner kroner, i 2016 var det på 184 millioner kroner, og i 2017 var det på 178 millioner kroner. I dag går indtægterne direkte ind i den samlede skatte- og afgiftspulje, og pengene bliver anvendt på tværs af politiske områder
Hvis vi i Danmark skal være blandt de bedste til cirkulær økonomi, så er der behov for at finde løsninger, der for alvor skubber til plastgenanvendelsen. Derfor bør vi bruge afgiftsindtægterne på netop den indsats.
I Plastindustrien foreslår vi med andre ord at etablere en uafhængig plastfond, der har til formål at understøtte den grønne omstilling.
Fonden skal uddele midler til både forskning, pilotprojekter og mere langvarige indsatser, der eksempelvis er drevet af virksomheder, ngo’er, borgergrupper og myndigheder.
Irlands grønne fond
Vi skal ikke kigge langt for at finde eksempler på, at en sådan målretning af afgiftsindtægter kan være en stor succes.
Tilbage i år 2002 valgte Irland at indføre en afgift på plastposer. Afgiften genererede et stort millionbeløb, som ubeskåret gik til at oprette og drive en grøn fond. Fonden har siden støttet en række tiltag som eksempelvis at optimere affaldshåndtering, genanvendelsesprocesser, nye teknologier, oplysning og forskning på klima- og miljøområdet.
Med andre ord har fonden muliggjort en række afgørende miljøprojekter. Som en konsekvens – blandt andet af fondens arbejde – bliver der samlet set i dag solgt færre plastposer, og der kommer derfor færre affaldsindtægter i fondskassen. Derfor er der ikke længere den samme pulje midler til at igangsætte nye og udvikle igangværende projekter.
Vi bør lade os inspirere af Irlands model og som udgangspunkt skabe et økonomisk fundament, som kan støtte den udvikling, der skal til for at blive frontløber i den cirkulære økonomi.
Det norske initiativ
Norge er endnu et eksempel på, at der bliver investeret stort i genanvendelse og forebyggelse af plast i naturen. Den norske regering oprettede sidste år et internationalt havpanel og var værter for en forskningskonference om forebyggelse af plast i naturen. Formålet var at samle global viden og kickstarte tværnationale projekter.
I samme ombæring tog Norge initiativ til at etablere en plastfond, som skal støtte oplysning, forskning og implementering af løsninger i et internationalt og langsigtet perspektiv.
I den sammenhæng er det vigtigt at huske på, at de helt store syndere i forhold til plast i havet er de asiatiske lande, mens Denmark står for en lille del af den plast, som desværre ender som affald i verdens have. Selvfølgelig er det vigtigt med en national indsats, men vi kommer først udfordringen med plast i havet til livs, hvis vi rykker globalt.
Fonden, The World Bank’s Blue Economy Program (forkortes Problue), huses i Verdensbanken og har fokus på Verdensmål 14 – at bevare og sikre bæredygtig brug af verdens have og deres ressourcer.
En langsigtet gevinst
Den nye regering har høje ambitioner på miljøområdet, og dem vil vi i Plastindustrien gerne hjælpe til med at indfri. Derfor bør vi følge Irland og Norges eksempel og investere midler til indsatsen. Et oplagt sted at starte er med plastposeafgiften.
I stedet for at fordoble plastposeafgiften foreslår vi i Plastindustrien, at de nuværende indtægter bliver målrettet en uafhængig grøn plastfond, der understøtter øget plastgenanvendelse og forebyggelse af plast i naturen. Det vil give en stor og langsigtet gevinst på miljøområdet.
LÆS OGSÅ: Forslag om højere afgifter på plastposer er ikke den rette vej at gå