Nanoteknolgisk virksomhed modtager eftertragtet EU-bevilling

Radisurf ApS har netop modtaget en EU-bevilling til at udvikle virksomhedens teknologi. Her ses direktør Mikkel Kongsfelt under et interview på HI-messen tidligere i år.

Virksomheden RadiSurf ApS nye vedhæftningsteknologi modtager en eftertragtet EU-bevilling via Horizon2020-programmet med fokus på forskning og udvikling.

Del:

Kun 10% af ansøgerne har klaret nåleøjet til den EU-bevillingspulje, som Radisurf ApS netop har modtaget støtte fra. Formålet med den økonomiske håndsrækning er at fremme innovativ udvikling på tværs af de europæiske landegrænser.

Radisurf ApS arbejder med nanoteknologi, der skaber en stærk og tæt binding imellem plastik og hårde materialer som metal, glas og karbon. Løsningen fra Radisurf ApS skaber et nanometer tyndt lag imellem objekterne, der fungerer som superlim, bare endnu stærkere og tættere.

For et lille firma som RadiSurf ApS gør det en stor forskel at opnå midler fra SME Instrument-programmet i regi af Horizon2020.

De øgede ressourcer skal bruges på at færdigudvikle virksomhedens teknologi så Radisurf ApS kan præsentere et markedsparat produkt:

– Vores produkt er baseret på ny højteknologisk innovation, og det en meget omkostningskrævende udvikling hen i mod det endelige produkt. SME Instruments bevilling er yderst betydningsfuld for at blive i stand til, at bringe vores nye teknologi ud på markedet, fortæller Mikkel Kongsfelt, direktør i Radisurf ApS.

Planen for fremtiden er klar

Direktør Mikkel Kongsfelt har en helt klar plan for, hvad bevillingspengene skal gå til.

Han uddyber:

– Med SME Instruments fase 1 penge har vi mulighed for at lave en solid arbejdsplan for fremtidig udvikling, og en klar go-to marked strategi og forretningsplan. Det øger vores muligheder for en kommerciel lancering af vores produkter og teknologi fra 2019 og fremadrettet.

EU-Kommissionen, der uddeler SME Instrument bevillingerne, modtog i alt 2130 ansøgninger før deadline den 6. september, 2017. SME Instrument går ind under programmet Horizon 2020, der er opererer indenfor forskning og udvikling i Europa.

Den nuværende direktør, Mikkel Kongsfelt, og tre partnere grundlagde RadiSurf ApS i 2015. RadiSurf ApS er baseret på patenteret teknologi udviklet på Århus Universitet. Virksomheden består derudover af tre kemiker, én kemi ingeniør og én erhvervs-ph.d. studerende.