Ny udgave af Magasinet Plast på gaden: Grønne emballageinitiativer i fokus

For tredje gang er plastbranchens store magasin, Magasinet Plast, udkommet. Læs bl.a. om nye emballageinitiativer, den kommende HI-messe og industriens løsninger på problematikken om plast i havet.

Del:

Tredje udgave af Magasinet Plast har netop set dagens lys. Magasinet, der så dagens lys tilbage i februar, udkommer fire gange årligt og når ud til ca. 4.500 personer i plastbranchen.

Du kan se det online lige her.

Magasinet Plast sætter fokus på de mange historier på tværs af branchen. Fra store samfundsrelaterede emner som genanvendelse og bioplast, til nye løsninger indenfor teknologi, innovation og forskning indenfor komposit.

Fokus på cirkulær emballage og HI-messen

I dette nummer kan du blandt andet læse om branchens forventninger til den kommende HI-messe. Messen, der er Skandinaviens største indenfor teknologi og industri, kommer blandt andet til at have ny teknologi og Industri 4.0-løsninger som omdrejningspunkt.

Samtidig sættes der i en særlig temasektion fokus på udfordringer med plastemballage. Læs blandt andet om Plus Pack, der specialiserer sig i emballage, samt om det nye Forum for cirkulær plastemballage, som eksempelvis sætter fokus på øget sortering og genanvendelse.

I “Nyt fra Plastindustrien” fortæller Plastindustriens adm. direktør, Thomas Drustrup, om sine fremtidshåb, mere specifikt i forhold til problematikken om plast i havet.

LÆS OGSÅ: Forum for cirkulær plastemballage skal skabe nye, grønne forretningsmodeller

Vil du være med?

Har du spørgsmål til magasinet, eller har din virksomhed måske en god historie, der kunne være relevant at bringe i næste udgave?

Så er du velkommen til at kontakte redaktør Anne Kraufeldt på tlf. 6138 8000 eller plast@nordiskemedier.dk.

Næste udgave af Magasinet Plast er sat til at udkomme 10. november 2017.