Invitation til DI’s SMV konference

Dansk Industri inviterer den 18. januar til konference i Industriens Hus om vækst i små og mellemstore virksomheder. Deltagelse er gratis.

Del:

Hvordan kan din virksomhed kan vækste – uanset hvor i landet I ligger?

Hvordan skaffer du kvalificerede medarbejdere, hvis din virksomhed ligger langt fra større byer? Hvordan kan politikerne gøre det nemmere for dig at drive virksomhed? Og hvad kan du som virksomhedsleder gøre for at din virksomhed vækster med det geografiske udgangspunkt, som virksomheden har i dag?

På DI’s konference for små og mellemstore virksomheder sætter vi fokus på, hvad der skal til for at drive virksomhed i alle dele af Danmark. Du kan blandt andet deltage i rundbordsdiskussioner med dit lokale Folketingsmedlem om politiske vilkår i din region. Og så får du konkrete eksempler på, hvordan andre SMV’ere griber de regionale udfordringer an og skaber erhvervssucceser i alle dele af Danmark.

Bliv klogere på, hvordan du skaber vækst og muligheder for din virksomhed – uanset hvor i landet virksomheden ligger. Kom med til DI’s konference for små og mellemstore virksomheder onsdag den 18. januar i Industriens Hus.

Læs mere om programmet og tilmeld dig her.

Konferencen er gratis.