Tinby A/S har udviklet en ny puslepude for MattyTM. PUR materialet giver mulighed for flere densiteter, så puden har et tyndt hårdt yderlag, og et blødere indvendigt materiale.
Leander er en international virksomhed, der designermøbler til og for børn. Virksomheden har specialiseret sig i at skabe møbler, der inspirerer og stimulerer til leg,
bevægelse, kreativitet og udvikling.
Med i udviklingsfasen
Leander kontaktede Tinby A/S med ønsket om at skabeen puslepude i høj kvalitet – i et materiale, der ikke hidtil var set på markedet. Tinby A/S blev indraget fra den tidlige udviklingsfase, hvorved kvalitetskrav og funktionalitet blev tænkt ind fra første færd med afsæt i polyuretanens muligheder og begrænsninger.
Flere densiteter i samme støbning
Den bløde liggeflade i Puslepuden MattyTM opnås ved at regulere betingelser og sammensætning i råvarereceptur og procesparametre. En af de særlige egenskaber ved polyuretanen er muligheden for at opnå flere densiteter i samme støbning. Puslepuden MattyTM består således af en blød kerne i 200 g/l samt en 2 mm yderflade, hvor polyuretanen er 500 g/l. Puslepudens overflade er lakeret med en to-komponent- lak, som gør materialet vandafvisende og let at rengøre. Overfladen er desuden farvebestandig og har en høj UV-resistens.
Tilfreds kunde
-Hos Leander er vi ikke bange for at gøre brug af danske leverandører, med hvem vi i mere end én forstand taler samme sprog. Vi kom med idéen uden forudgående kendskab til materialet. Tinby havde erfaring og viden om PUR og er for os det, vi betegner som en kompetencepartner. Projekter kører sjældent efter en lige linje, men med gensidigt ’commitment’ og fælles mål opnåede vi et slutprodukt, der vil sætte en ny standard for, hvad der funktionsmæssigt og æstetisk lader sig gøre i PUR til babyverdenen fortæller Benny Kristiansen, adm.dir., Leander A/S