Vi har travlt og søger derfor ny kollega til støbeafdeling i Tistrup for snarlig tiltrædelse.
Jobprofil:
– du bliver en del af et produktionsteam, hvor din primære opgave bliver at sikre høj kvalitet og højt produktionsoutput. I denne forbindelse vil du skulle:
– forestå løbende produktion og pakning ved sprøjtestøbemaskiner mellem 50T og 800T.
– udføre kvalitetssikring
– løbende rep. og vedligehold af maskiner og værktøjer.
Personprofil:
– du er en energisk holdspiller, som har en god indsigt i maskintekniske udfordringer. Du er/har ydermere:
– minimum et par års erfaring.
– en faglig uddannelse som plastmager alternativt maskinarbejder/smed eller mekaniker.
– stort flair for teknik. – i stand til at arbejde selvstændigt.
– kendskab til LEAN vil være at foretrække.
– fleksibel og samarbejdsvillig.
Vi tilbyder:
– et selvstændigt, afvekslende og udfordrende job.
– arbejde på fast aftenhold (oplæringsperioden vil være delvist på daghold).
– velfungerende personaleforening.
– gode kollegaer.
– mulighed for sundhedsforsikring.
For yderligere information om jobbet, kan du kontakte værkfører Karsten Ågaard på tlf. 30296761 i perioden kl. 8-14.
Skriftlig ansøgning, vedlagt relevante bilag, fremsendes til: Letbæk Plast A/S, Att.: Værkfører Karsten Ågaard, Hornevej 18, 6862 Tistrup.
– eller via mail til: info@letbaek.dk
Kort om Letbæk Plast A/S
Letbæk Plast A/S har 33 dedikerede medarbejdere og har eksisteret i mere end 40 år. Kerneforretningen er ekstrudering og sprøjtestøbning af plastemner til bl.a. Landbrug, Byg & Anlæg samt Afspærring. Vi besidder en bred teknisk knowhow med fokus på at hjælpe vores kunder og samarbejdspartnere fra idé til produkt ved at understøtte hele udviklingsfasen – herunder design og konstruktion. Vi har mere end 20 års erfaring med at genanvende plast i vores produkter til gavn for miljøet. Mere end 60% af råvarerne i vores produkter består i dag af genanvendt plast.