PSO’en står i vejen for vækst i halvdelen af alle plastvirksomheder

Den lige nu meget omtalte PSO-afgift bremser vækst i mere end hver anden danske plastvirksomhed, viser ny undersøgelse fra Plastindustrien. Der var derfor bred opbakning til regeringens ønske om at skrotte PSO-systemet, da brancheorganisationen i dag afholdte årsdag.

Del:

En ny undersøgelse blandt Plastindustriens medlemmer viser, at energiafgifter som PSO-afgiften udgør den næststørste bremse for vækst i den danske plastbranche. I en ny undersøgelse foretaget blandt brancheorganisationens medlemmer svarer 52 pct. således, at afgifter på energi helt konkret bremser væksten i deres virksomhed. Det er kun et procentpoint mindre end den største vækstbremse i plastbranchen: Det danske lønniveau.

– Danmark er et dyrt land at producere i, og vi hører ofte meget om lønniveauet, som bestemt også udfordrer os i forhold til vores internationale konkurrenter. Men det er tankevækkende, at energiafgifter opleves som en næsten lige så stor vækstbremse blandt vores virksomheder, fordi de alt andet lige er nemmere at gøre noget ved end vores lønniveau, siger formand i Plastindustrien Søren Ulstrup.

Plastindustriens afholder i dag sin årsdag, Plastdagen, i Industriens Hus, og her var PSO’en på dagsordenen:

– PSO-afgiften fylder meget i branchen lige nu, og jeg har kun hørt ros til regeringens linje blandt de mange virksomhedsledere, jeg har talt med i dag. Derfor håber jeg virkelig, at Venstre lykkes med at sløjfe PSO-ordningen, siger Søren Ulstrup.

Regeringens energianalyse viser, at samfundet kan få en nettogevinst på to milliarder kroner ved at hente indtægten fra PSO-afgiften ved at i stedet at foretage en regulering af bundskatten.

Ved siden af formandsposten i Plastindustrien er Søren Ulstrup adm. direktør i Ulstrup Plast.