Læs Plastindustriens Årsberetning 2016

Plastindustriens Årsberetning 2016 er netop blevet sendt på gaden. I årsberetningen kan du læse om brancheforeningens væsentligste resultater og aktiviteter samt om gode historier fra medlemsvirksomhederne.

Del:

Plastindustriens Årsberetning 2016 er nu tilgængelig i en online-version. Den indeholder en lang række artikler og illustrationer,  der beskriver det seneste år i Plastindustrien.

Lederen i årsberetningen er skrevet af Søren Ulstrup, formand for Plastindustrien, der fastslår, at involvering, ansvarlighed og kommunikation er tre ord, der i høj grad kendetegner brancheorganisationens aktiviteter:

Det er ikke nemt at spå om fremtiden og dens udfordringer, men vi tror på, at et aktivt engagement i en række vigtige dagsordener er med til at give danske plastvirksomheder det bedst mulige udgangspunkt for at klare sig godt.

Søren Ulstrup, Bestyrelsesformand for Plastindustrien

I Plastindustriens Årsberetning 2016 er der også en række konklusioner fra en ny brancheanalyse, et tema om ‘Fremtidens arbejdskraft’ og en oversigt over de nye medlemmer, der har valgt at melde sig ind i Plastindustrien.

– Der foregår jo et hav af aktiviteter i Plastindustrien i løbet af et år, men vi har forsøgt at beskrive en stor del af dem i vores beretning, så både vores medlemmer og vores omverden kender til vores profil og vores medlemstilbud, forklarer Lars Friis Farsøe, kommunikationskonsulent i Plastindustrien og redaktør på årsberetningen.