Ny scene på Roskilde Festival bestod af polycarbonat fra Rias

Deltagerne på årets Roskilde Festival var i år vidne til en nyskabelse. Apollo-scenen var nemlig blevet totalt redesignet, og i år bestod scenen – og det omkringliggende festivalområde – af polycarbonatplader fra den lokale plastvirksomhed Rias.

Del:

Apollo-scenen havde fået en makeover af de større til årets Roskilde Festival. Den var nemlig blevet redesignet og beklædt med 4000m2 polycarbonat, der var bestilt hos den lokale plastvirksomhed Rias.

Normalt bliver materialet fra Rias primært anvendt i industri- og byggesektoren, men henover de seneste par år har der været øget efterspørgsel på produkterne fra underholdningsindustrien og således også fra Roskilde Festivalen. Og det er der en god grund til.

– Polycarbonat er et fantastisk materiale til scener med lys, fordi det bliver stærkt reflekteret, fortæller adm. direktør i Rias – Henning Hess – til Børsen.

Udover selve scenen var også det omkringliggende festivalområde beklædt med gennemsigtig polycarbonat for at skabe et ensartet udtryk.

Ordren fra Roskilde Festival på ca. 200.000 kroner fylder dog ikke så meget i virksomhedens samlede omsætning, som sidste år lød på 279 mio. kroner.