Plastmo sikrer kolde øl til sommer

Inden længe er sommeren over os, og dermed stiger behovet for en kold øl eller vand også. Derfor har Plastmo udviklet en ølkøler ud af et nedløbsrør, der er et af virksomhedens kerneprodukter.

Del:

Ringsted-virksomheden Plastmo gør sig normalt mest i tagrender, linjedræn og trapeztag, men nu har Plastmo kastet sig over et nyt produkt i form af en ølkøler.

Den nye ølkøler – der er kraftigt inspireret af Plastmos nedløbsrør – fungerer uden brug af elektricitet eller andre drivmidler. Konceptet er, at ølkøleren skal graves ned i haven eller på campingpladsen, hvor temperaturen i jorden er 6 til 9 grader året rundt.

Ølkøleren bliver placeret i et 90 cm. dybt hul, der er gravet ud med et pælebord. Inden i dette rør sætter man et magasin med plads til ni dåser. Den nederste dåse vil altid være den koldeste.

Det er muligt at købe ølkøleren i de fleste byggemarkeder og trælaster. Plastmo oplyser, at den vejledende pris er kr. 299,- inkl. moms.

Anvendelsesområder:

  • Baghaven
  • Drivhuset
  • Kolonihaven
  • Vandrestien
  • Fodboldbanen
  • Festivaller