Konference sætter fokus på fordelene ved moderne isolering

De danske EPS-producenter inviterer til konference om klimavenligt byggeri. Målgruppen er bygherrer, arkitekter, ingeniører, byggesagsbehandlere og brand- og beredskabsfolk, der ønsker at blive klogere på moderne isoleringsløsninger.

Del:
Tilmeld dig her!

HVORNÅR:

28. maj

kl. 10.00 –15:30

(Registrering fra kl. 9.30)

HVOR:

Industriens Hus

HC Andersens Boulevard 18

1553 København V

PRIS:

Det er gratis at deltage, men der opkræves gebyr på 500 kr. ved udeblivelse uden afbud.

KONTAKT:

Miljøpolitisk chef Christina Busk:

cb@plast.dk eller 29 49 45 64

Den 28. maj 2015 er EPS-producenterne i Danmark vært for konferencen ”Klimavenligt Byggeri – med moderne byggematerialer”. Det foregår i Industriens Hus i København. Temaet for dagen er, hvordan moderne isoleringsmaterialer kan være med til både at spare på varmeregningen og reducere i CO2-udslippet, uden der bliver gået på kompromis med sikkerheden.

Arrangementet henvender sig til bygherrer, arkitekter, ingeniører, byggesagsbehandlere og brand- og beredskabsfolk.

EPS – eller ekspanderet polystyren – er også kendt som flamingo. Materialet består af 98 pct. luft og 2 pct. af plasttypen polystyren. Den store mængde luft giver EPS en unik isolerende egenskab.

Miljøkonsulent i Plastindustrien Jakob Clemen siger om arrangementet:

– EPS-isolering rummer nogle fantastiske arkitektoniske muligheder og har en høj isoleringsevne. Det gør, at vi allerede i dag kan bygge fremtidssikrede huse, der imødekommer 2020-lavenergikravene og kan spare på både varmeregningen og CO2-udslippet. Vi oplever dog desværre nogle gange, at disse moderne isoleringsmaterialer bliver valgt fra på baggrund af fordomme. Vi vil gerne prøve at komme de fordomme til livs med konferencen.

Konferencen afholdes fra kl. 10.00 – 15.30. Konferencen bliver med oplæg fra toneangivende politikere samt danske og udenlandske eksperter herunder arkitekter, materialespecialister og repræsentanter fra rådgivende ingeniørvirksomheder. Samlet vil de belyse udfordringer og muligheder i moderne og energirigtigt byggeri.

LÆS OGSÅ: Kronprinsen uddeler pris til Sundolitt

Program for dagen

09.30: Registrering og kaffe
10.00: Velkomst ved administrerende direktør Karsten Knudsen, formand for EPS-sektionen
10.10: Regeringens energirenoveringsstrategi – 21 initiativer, der kan reducere energiforbruget i  eksisterende bygninger – Oplæg ved kontorchef Rikke Thoning, Klima-, Energi-, og  Bygningsministeriet.
10.30: Long-term study of energy efficiency measures in renovation for a housing development – Oplæg ved Gregor Haverkemper, BASF
11.15: Hvad forventer politikerne sig?

  • MF, Lone Loklindt (RV), Formand for Folketingets Miljøudvalg
  • MF, Villum Chistensen (LA), Klima- og miljøordfører
  • MF, Eyvind Vesselbo (V), sidder i Folketingets Klima,- Energi- og Bygningsudvalg og i Miljøudvalget
12.00: Frokost
13.00: Hvad siger loven? – Oplæg ved kompetencechef, civilingeniør Sune Nygaard, Grontmij
13.30: Energirenovering betaler sig– Oplæg ved chefkonsulent Nils Jepsen, Danish Management Group
14.00: Forsikringsperspektivet – Oplæg ved forsikringsrådgiver, captive adviser Johnny Møbius,  Møbius Consulting
14.20: Kaffepause
14.40: Hvordan griber arkitekterne klimaudfordringerne an – Oplæg ved Ole Hornbek fra JJW Arkitekter
15.00: Hurtigt, billigt og miljøvenligt byggeri – case ved typehusfirma – oplæg ved Klaus Benné
15.30: Afslutning og tak for i dag ved Karsten Knudsen

Annonce###REKLAME###