Modtager kongelig medalje efter 46 år hos Sander

Ikke-kategoriseret

Bjerne Petersen – kendt ansigt i Nibe og i særdeleshed hos plastvirksomheden Sander Tech A/S – har pr. 1. maj modtaget Den Kongelige Belønningsmedalje i sølv med krone i forbindelse med fratræden i virksomheden.

Del:

Ved en intern højtidelighed i virksomheden motiverede Per Henriksen fra Sander Tech A/S, som er virksomhedens navn i dag, baggrunden for, at man har søgt og fået bevilget Fortjenstmedaljen i sølv med krone til Bjerne Petersen. Det skriver Nibe Avis. 

Læs mere: 

 

Per Henriksen sagde ved overrækkelsen bl.a.:

– Bjerne har været ansat i virksomheden Sander Plast fra 1. maj 1968, og har i den periode været nærmest synonym med virksomheden. Der er udvist en initiativrig, dynamisk og begejstret indsats for jobbet, der fra starten var et aftenjob som værkfører hos den daværende ejer Erik Sander samtidig med, at et job som værktøjsmager blev passet hos Nibe Værktøjsfabrik – beliggende hvor Nibe Festival i dag har sin base.

Læs mere under annoncen…###REKLAME###

En stolt medaljemodtager

Fra 1969 har Bjerne Petersen så virket som daglig værkfører og fabrikschef, indtil for et par år siden, hvor han fortsat har varetaget sit job, om end på nedsat tid.

Per Henriksen overbragte således Dronningens officielle hilsen sammen med medaljen, og det var en beæret Bjerne Petersen, der takkede for den:

– Det er jo en kæmpe overraskelse for mig at skulle modtage denne fortjenstmedajle, og selv for en nordjyde er det svært ikke at være stolt, når det nu er sket.