Usynlig opfindelse sparer hver femte palle-leverance

Plast i medierne
Del:

Kaffen smager som den plejer, og kaffeposen i supermarkedet ligner sig selv. Den banebrydende opfindelse er umiddelbart ikke til at få øje på, men den nu næsten 100 procent genanvendelige emballage i BKI Foods ‘ kaffeposer vil have en synlig effekt inden for bæredygtig fødevareemballage, skriver MADE.
– Teknologisk Institut har for BKI Food A/S og Polyprint A/S lavet en sammenlignende analyse af klima- og ressourceaftrykket mellem BKI’s nye pose og den tidligere brugte. Vi konkluderer, at det direkte materialeskifte reducerer plastforbruget til fremstilling af poser med 15 procent vægtmæssigt, og at kuldioxidudledningen (målt i CO2-ækvivalenter) reduceres med 23 procent ved denne reduktion af plastforbruget, siger Peter Sommer-Larsen, seniorspecialist og forretningsleder ved Teknologisk Institut.