Udsatte skal tage skraldet for byggeriet

Plast i medierne
Del:

270.000 stykker skrald. Så mange stykker har den socialøkonomiske virksomhed LitterGo indsamlet omkring tre områder i Aarhus på blot et år og fem måneder. Og her er det socialt udsatte, der har taget skraldet for en timeløn på 100 kroner. Og mens McDonalds-poser og tomme øldåser, der flyder på strøget, er nogle af de billeder, der får opmærksomheden, når vi snakker skrald i byen, så har man hos LitterGo rettet fokus mod byens mange byggepladser, der i en skraldemæssig sammenhæng måske ikke får så megen opmærksomhed, som de burde. “Isoleringsmaterialer som flamingo og plastfolie er den helt store synder på en byggeplads. Og det vejer ingenting. Det flyver let for vinden. Bygger du i Aarhus, kan du se det på vestkysten af Samsø, inden det ender i havet eller naturen,” fortæller Claus Pape, der er direktør i LitterGo.

Kilde: Lokalavisen Aarhus Syd