Stop for sammenblanding af metal-, glas- og plastaffald vækker glæde hos Plastindustrien

Plast i medierne
Del:

Miljøstyrelsen har netop offentliggjort en anbefaling om, at 22 danske kommuner bør ophøre med at sammenblande indsamlingen af metal-, glas- og plastaffald fra danske husholdninger. Nye undersøgelser peger på, at det øger genanvendeligheden, hvis glas og plast bliver sorteret særskilt.
Christina Busk, miljøpolitisk chef i brancheforeningen Plastindustrien, glæder sig over, at der bliver sat en stopper for de sammenblandede affaldstyper. Hun udtaler: – Det er en stor sejr for vores fremtidige genanvendelse af husholdningsaffaldet, at borgerne fremover ikke længere skal mikse metal, plast og glas i samme skraldespand. Vi skal have fokus på at få nogle plastråvarer i høj kvalitet ud af vores husholdningsaffald, og det får vi kun ved at have fokus på slutproduktet af det indsamlede affald.

Kilde: Ritzaus Bureau