SP Group øger omsætningen i corona-ramt kvartal

Plast i medierne
Del:

SP Group er kommet fornuftigt ud af første kvartal af 2020 med en mindre stigning i omsætningen fra 529 mio. kr. i første kvartal 2019 til nu 546 mio. kr. i det netop overståede kvartal. Til gengæld er periodens resultat faldet med 8 pct.; fra 43 mio. kr. i første kvartal 2019 til nu 39 mio. kr. Det fremgår af det kvartalsregnskab, som SP Group har offentliggjort tirsdag eftermiddag. Kvartalet dækker den periode, hvor SP Groups matrikler i ind- og udland har været ramt af corona-krisen. Men SP Group har formået at styre nogenlunde igennem lyder det fra den administrerende direktør.