Rema 1000 erstatter engangsservice med flergangsservice

Plast i medierne
Del:

Det er slut med at købe engangsservice i Rema 1000. I stedet vil discountkæden tilbyde holdbart flergangsservice i plast, som forbrugere kan bruge mange gange og som tåler maskinvask. Rema 1000 reklamerer for kædens sortiment af flergangsservice i denne uges tilbudsavis, hvor f.eks. seks ølglas eller seks tallerkener koster 20 kr. Rema 1000 oplyser, at tiltaget skal bidrage til en bevægelse væk fra brug-og-smid-væk-kulturen for i stedet at fokusere på genanvendelige materialer i hverdagen.