Optimisme selvom antallet af plast-uddannelsesaftaler dykker

Plast i medierne
Del:

Fra 18 sidste år til fem i år. Det er antallet af indgåede uddannelsesaftaler for plastmagerlærlinge i første kvartal 2020. Men selvom tallet er dykket, tager det ikke modet fra Allan B. Rasmussen, der er leder af plastområdet på Den Jydske Haandværkerskole, hvor en af landet plastmageruddannelser ligger. – Antallet af aftaler er normalt lavt i starten af året, og så stiger det, når vi nærmer os sommerferien. Det er små tal, vi arbejder med, så der skal ikke mange pladser og virksomheder til, før udviklingen ser drastisk ud, siger Allan B. Rasmussen til Plastforum.dk. Hos brancheorganisationen Plastindustrien har man længe haft fokus på at få virksomheder til at tage lærlinge. Og måske er det lige nu vigtigere end nogensinde.