Ny affaldsstatistik: Danske husholdninger sorterer mere

Plast i medierne
Del:

Der bliver sorteret husholdningsaffald i de danske hjem som aldrig før. De seneste tal fra Miljøstyrelsens årlige affaldsstatistik viser, at 48 procent af danskernes husholdningsaffald i 2018 blev sorteret, hvilket er en stigning i forhold til 2017, hvor andelen var 46 procent. Det skriver Miljøstyrelsen i en pressemeddelelsen. Mængden af husholdningsaffald og husholdningslignende affald fra andre kilder er faldet fra 823 kg pr indbygger i 2017 til 816 kg pr indbygger i 2018. Faldet ses primært i haveaffaldsmængderne, hvilket hænger godt sammen med den tørre sommer i 2018.