Nu er de første “genbrugte” kødbakker på vej ud til forbrugerne

Plast i medierne
Del:

Københavnerne har som et testforsøg sorteret kødbakker fra det resterende affald med henblik på, at plastikken skal genanvendes til nye kødbakker.  I næste uge kan danske forbrugere, der handler i Rema 1000 eller Coops butikker, være heldige at købe kød i en bakke, der tidligere har været benyttet til kød. Efter at københavnerne i en periode har frasorteret kødbakker, og bakkerne har været en tur på emballageproducenten Faerchs anlæg i Holland, er plastgranulatet nu tilbage på Faerchs fabrikker i Holstebro, hvor den bliver omdannet til nye bakker.