Hvor farlig er mikroplastik?

Plast i medierne
Del:

Mikroskopiske mikroplastikpartikler findes i bordsalt, husstøv, luften, skaldyr, vand fra hanen og i op mod 90% af al flaskevand. Forskningen i plastikkens effekt på menneskekroppen er stadig så ny og umoden, at der endnu ikke findes en klar konsensus. Men der begynder at tegne sig et mønster. Plastik er i sig selv et inaktivt stof, som ikke reagerer med kroppen. Men når vi producerer plastikprodukter, tilsættes ofte andre kemikalier, som giver farve, smidighed, varmeresistens osv. Mikroplast kan med andre ord bære på stoffer, som er giftige for levende væsener. Undersøgelser af dyr har vist, at visse typer af plastik kan bevæge sig via luftvejen eller maven og videre ud i blodet eller lymfevæsken, hvorfra partiklerne kan spredes og samles i organer og muskelvæv.