Hvide Sande-fisker fangede torsk med plastikemballage i maven

Plast i medierne
Del:

Det var en atypisk dag på kontoret i mandags for fiskeskipper Jørgen Olesen fra Hvide Sande. Da han tømte sit trawl om bord på kutteren RI 427 Anette-Helene, var der en torsk i blandt, som fangede hans opmærksomhed. -Der kommer en torsk, der ikke ser godt ud. Den er mager, og jeg kan se, at der stikker noget ud af maven. Der vidste jeg med det samme, at det var plastik. Det kunne man jo se, siger Jørgen Olesen til TV Midt/Vest. Fisken viste sig at have spist plastikemballagen fra en Tulip pålægspakke, som har fundet vej til havet. Selvom han har fanget mange ting, var det ikke sådan en fangst, Jørgen Olesen havde forestillet sig.

Kilde: Dagbladet Ringkøbing-Skjern, TV Midt/Vest, TV2 m.fl.