Hillerøds borgere afleverer mere plastaffald end forudset

Plast i medierne
Del:

Hillerøds husstande fik sidste år nye affaldsbeholdere, og nu skal affaldet sorteres i højere grad end tidligere og i flere fraktioner. Det betyder blandt andet, at plast skal i et affaldskammer for sig selv, men efter otte måneder med den nye affaldsordning, viser erfaringerne nu, at Hillerød Forsyning indsamler væsentligt mere plast end forudset. Det er naturligvis positivt, men det er også en udfordring for nogle husstande. For hvad gør man, når ens plastaffald ikke kan være i beholderen? -For husstande med pladsmangel er en midlertidige løsning, at du sætter én klar plastsæk med sorteret plast ved siden af plastbeholderen, så tager skraldemanden den med ved næste tømning, skriver Hillerød Forsyning på sin hjemmeside.

Kilde: Sn.dk