Grathwol øger produktionen og leverer emballage til en million flasker håndsprit

Plast i medierne
Del:

For at imødekomme en stigende efterspørgsel på værnemidler, har leverandørnetværket Grathwol fået deres producenter til at øge produktionen, så virksomheden i løbet af de næste seks uger kan levere emballage til i alt en million flasker håndsprit. En udfordring er imidlertid, at markedet blandt andet hurtigt løb tør for de pumper, der ofte bruges til håndsprit. Heldigvis er en anden dansk virksomhed, Schoeller Plast A/S, kommet Grathwol til undsætning. Schoeller Plast har fra dags dato omlagt produktionen for at kunne levere en million såkaldte vippekapsler, der er en særlig type plastlåg, som alternativ til pumperne.