Forskere: Fugle indtager flere hundrede stykker mikroplastic hver dag

Plast i medierne
Del:

Det er forskere fra universitetet i Cardiff, der har undersøgt, hvordan plasticforurening finder vej op i fødekæden, skriver BBC. Forskerne undersøgte ekskrementer fra vandstære, der lever nær floder i det nordvestlige Storbritannien. 166 prøver fra voksne fugle og unger i 14 områder blev undersøgt. Og det viste sig, at vandstærene gennemsnitligt indtager 200 stykker mikroplastic hver dag, hvilket stammer fra de insekter, de spiser. Ifølge Cardiff-universitetet er resultaterne de første klare beviser på, at plasticforurening i floder finder vej op i fødekæden. Og selv om det ikke står klart, hvordan mikroplasticen med en størrelse på under fem milimeter påvirker dyrelivet, er der grund til bekymring.