Flemming har givet sine ansatte firedages weekender: Man kan godt sige, at corona har hjulpet os

Plast i medierne
Del:

En weekend på fire dage lyder nok tiltalende i de flestes ører. Desværre er det ikke virkeligheden for størstedelen af arbejdsmarkedet. Men som noget nyt benytter en fabrik i Vejle sig nu af tredages arbejdsuger. KKI Plast, som fabrikken hedder, blev under coronakrisen nødt til at opdele medarbejderne i to hold, som arbejdede tre dage ad gangen. Flemming Juhler, administrerende direktør i KKI Plast, har længe villet have en tredages arbejdsuge på fabrikken. – De ansatte har været lidt skeptiske over for det. Men så kom coronaen, og så blev flere lidt nervøse for, om de kunne blive smittet, når de gik så tæt, siger han.
Flemming Juhler tog en snak med de ansatte, efter de kunne genåbne. – Vi blev enige om, at det her så skal være den fremtidige arbejdsordning. Man kan godt sige, at corona har hjulpet os.

Kilde: DR.dk